onsdag den 14. juli 2010

Guldfeber.

I dag skulle vi så med på togtur fra Georgetown til Silverplume. Vi kørte hjemmefra i god tid, da vi ville være sikre på at nå det, og evt. få en god plads. Da vi så kørte ind på p-pladsen, blev vi stoppet af en ung mand. Han fortalte at toget, som vi skulle med var gået i stykker. Men heldigvis var vi så blevet ombooket til toget fra Silverplume i stedet 45 minutter senere. Da det var dieseltoget, som var gået i stykker, var vi blevet ombooket til et damptog i stedet. Vi kørte til Silverplume, og kom med på en flot og hyggelig tur. Christine nød det.
Bagefter kørte vi til en gammel guldmine i Idaho Springs. Vi kom på rundtur i minen, men først var Søren og Christine ved at vaske guld. Jeg siger bare, godt vi ikke kom til Vegas, for så ville min mand have spillet sig til mere gæld end vi har :-) Han var helt besat af at se om han kunne finde guld. Så besat at vi kom for sent til den tur i minen, som vi skulle have været med på. Men kom så bare med lidt senere.
Da turen i minen var slut, skulle vi på dinosaurus museum i en by, der hedder Morrison. Det var et meget lille museum, men Christine synes det var vildt spændende. Nu står den snart på aftensmad, og derefter svømmetur, og ja så i morgen går turen hjemover.


En gammel guldmine, som vi kørte forbi på vej til Georgetown.


På togstationen i Silverplume var der udstillet nogle gamle togvogne.


Der ventes på toget.


Min familie på toget.


Hyggelig tur og masser af flot natur.


Broen vi kørte over.


Christine filmer noget af turen.


Toget som vi kørte med. Det er her ved at få vand på til næste tur.


Så skulle der vaskes guld.


Er der noget???


Jep! En lille klat, der ikke engang kunne gemmes. Hm! Det blev vi ikke rige af.


Christine gik vist ikke så meget op i guldet, men mere det at det var "lovligt" at lege i vand :-)


Christine fodre små jordegern inden mineturen.


Christine og Søren foran indgangen til minen.


Se efter fra oven!


I minen var der en ønskespand. Christine skulle prøve den. Ønsket var: nyt legetøj. Hm! Og den må så virke for hun fik da dinosauruser på museet bagefter. Måske jeg skulle have prøvet den!


T-Rex.


Fodaftryk fra en stegasaurus.


Trehorn.


Christine sammen med Manses hoved. (Manse er mamutten fra Ice Age.)


Og hovedet af sabeltigeren, Diego. Også fra Ice Age.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar