I dag, mandag, startede vi med morgenmad og en svømmetur i hotellets pool. Da vi var klar gik turen så til Rocky Mountains National Park, og det var flot. Naturen var storslående. Da vi ankom til parken gik turen op af bakke, og op af bakke, og ned af bakke igen. Der var rigtig mange udsigtspunkter. Ved et af dem vi stoppede ved, var der meget koldt og blæsende, og det var frem med jakkerne. Jeg, der havde været så smart at tage nederdel på, havde travlt med at holde på skørterne, så de ikke blæste op :-) Punktet ligger 11.700 fod over havets overflade. Da vi var kommet til den anden ende af parken, troede vi turen tilbage til hotellet var nem. Men vi blev klogere, for det viste sig, at den nemmeste vej, var den vi kom fra. Dvs op over bjerget igen. Men det var så også kun 72 km bjergkørsel igen. Men vi tog turen igen, bare den anden vej fra. Endelig hjemme på hotellet skulle vi finde et spisested. Det blev en hyggelig restaurant ikke langt fra hotellet. Bagefter tog vi endnu en tur i poolen. Nu sover svesken, og manden og jeg prøver at finde ud af hvad vi gør i morgen. Vi overvejer andre muligheder end Vegas, da dagen i dag viste sig at være MEGET kedelig for vores prinsesse. Så nu kigges der mere børnevenlige muligheder.

Christine og Søren svømmer.

Og så en tur i det dejlig varme vand med mor.

Der var mange fiskere ude i dag. De stod flere steder og fiskede.

Indgangen til parken.

Christine og Søren ved første stop.

Sten i skoene, og de skulle ud.

Christine og jeg.

Her ved det kolde og blæsende udsigtspunkt. Hvilket også kan ses på Christine, som frøs.

Kronhjorter græsser meget tæt på vejen.

Et naturbillede fra vores køretur.

En dæmning, som vi passerede.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar