søndag den 31. oktober 2010

Wildcat Den State Park.

I dag søndag har vi været lidt på tur. Vi kørte op til Wildcat Den State Park, hvor vi også var en tur i vinter. Der var lige så flot der uden sne, som der var med sne. Denne gang var det lidt nemmere at gå tur på stierne, da der ikke var så glat. Vi kørte først til en gammel mølle. Der var et flot lille vandfald. Derefter kørte vi derop, hvor vi gik fra sidste gang. Vi fik os en god vandretur i det dejlige vejr.





Christine og Søren ved vandfaldet.


Den gamle mølle.


Så er vi kommet på vandretur med Christine som leader :-)


Kuk kuk er der nogen.


En lille tur for at tjekke balancen.


Faderen måtte også ud og gå på planken.


Så er bilen i syne. Det var en træt pige, som skulle gå det sidste stykke.

lørdag den 30. oktober 2010

Halloween i Mediapolis.

I dag lørdag var der så Trick or Treating her i Mediapolis. Vi havde aftalt med Zoe fra Christines klasse og hendes forældre, at de kom her kl halv seks, og så gik den ellers igennem Mediapolis med den store slikpose. Vi havde købt en masse slik, i tilfælde af at vi skulle nå tilbage inden det hele sluttede kl halv otte, så vi også havde noget at dele ud af. Pigerne hyggede sig rigtig meget sammen, og det var dejligt at se Christine sådan nyde at være sammen med Zoe. De fik samlet en masse slik, og fik også besøgt et par Haunted Houses, hvor folk havde dekoreret deres garager som spøgelseshuse. Da vi var færdige med at samle slik, blev vi inviteret med hen til Julie's far og hans kone, og spise chili og grøntsagssuppe. Det takkede vi ja til, og det var rigtig hyggeligt, at bruge noget tid sammen med Zoe's forældre, og lære dem bedre at kende. En hyggelig og god aften i godt selskab.


Christine og Søren spiller Resident Evil, for at fordrive tiden indtil Zoe kom.


Der gøres slik klar, hvis nu der blev tid til at dele ud. Men det blev der ikke, og vi har nu slik til det næste lange stykke tid.


Ham her sad på trappen, ved det første Haunted House vi kom til.


Christine og Zoe har fået slik, og så er det med at komme ud af den uhyggelige garage :-)


Der stilles gerne op til fotografering sammen med spøgelset.


Christine og Zoe får slik af Olivia's far Mark.


Foran det andet Haunted House.


På vej op og ringe på. Hele tiden med hinanden i hånden.


Så blev det mørkt, og lommelygterne blev fundet frem. Det morede de sig meget med.


Der leges med heste hos Zoe's bedstefar.


En træt pige hjemme efter en god aften.

fredag den 29. oktober 2010

Halloween i skolen.

I dag var jeg med til Halloween party i Christine's kindergarten-klasse. Jeg var sammen med fire andre forældre med til at planlægge, hvad børnene skulle lave. Da jeg kom var de næsten færdige med at klæde om til deres kostumer. Derefter gik de i parade ned i gymnastiksalen, hvor nogle af de ældre elever sad som tilskuere. Bagefter gik turen tilbage til klassen, hvor den stod på snak og diverse andre ting. Da snacken var indtaget, og der var ryddet op, skulle vi i gang med legene. Først skulle de lave sjove græskar hoveder, og derefter skulle de lave en mumie, dvs. en elev blev af fire andre elever pakket ind i toiletpapir. Det morede de sig meget med. Nu er vi hjemme, og moderen er meget træt, og må konstatere at hun aldig bliver lærer :-)


Hele Christine's klasse.


Klar til parade.


Så skulle der snackes. Uhm småkager og juice.


Christine hjælper med at pakke Austin ind.


Historie-tid inden vi skulle hjem.

torsdag den 28. oktober 2010

Halloween på brandstationen.

I dag var Christine og jeg til Halloween på brandstationen. Der var hotdogs, chips og sodavand til aften, og så var stillet borde op med forskellige aktiviteter. De kunne lave halloween poser, male halloween poser, sætte hale på æslet og andre ting. Vi mødtes med Zoe, som Christine går i klasse med, og hendes forældre. Pigerne hyggede sig rigtig meget. De kommer her på lørdag til trick or treat, og så gå vi sammen med dem. Det bliver hyggeligt.


Christine klar som Pippi.


Der spises hotdogs og drikkes sodavand.


De laver fine poser.


Se min pose!


I kø til at sætte hale på æslet.


Og så skulle der vælges præmie, hvilket tog sin tid :-)


Der skulle også tages billede til avisen.


Uhm. Småkage.


Tre søde piger :-)

mandag den 25. oktober 2010

Fødselsdagsfest.

Christine er ved at være vant til at have skinne på håndleddet. Hun skal til tjek om to uger, og så håber vi selvfølgelig at det er vokset fint sammen.
I søndags var Christine inviteret til fødselsdagsfest ved en klassekammerat, Austin. Den blev holdt i en rulleskøjtehal, og vi havde forberedt Christine på, at hun ikke kunne stå på rulleskøjter, men at hun gerne måtte komme med til festen. Hun ville gerne med, og jeg spurgte Austin's forældre, om jeg måtte have lov til at blive der sammen med hende. Det måtte jeg gerne, og det var godt jeg gjorde det, for så kunne vores pige stå på rulleskøjter alligevel, da jeg kunne gå og holde hende hele tiden. Hun blev temmelig god til det, og det er et sted vi vil prøve at køre hen en gang, når hendes hånd er i orden. Christine havde to gode og sjove timer i selskab med nogle klassekammerater.


Billedet er ikke så godt, da jeg ikke havde medbragt kamera, og kun havde min telefon, og der ikke var så meget lys. Men her er vores prinsese med rulleskøjter på.

tirsdag den 19. oktober 2010

Brækket arm.

Christine er vist inde i en temmelig uheldig periode :-) Først hendes læbe, og nu et brækket håndled.
Hun faldt ned af en skammel lørdag formiddag og slog håndleddet. Lige efter blev hun bleg og dårlig, og havde det ikke så godt resten af dagen. Søndag virkede hun noget bedre, og hun kunne vippe lidt med hånden, så moderen var sikker på at det var en forstuvning, da det så ud til at blive bedre og bedre. Men manden i huset syntes alligevel, at vi mandag skulle få en tid ved lægen, og få den tjekket. Det gjorde vi så, og Søren tog fri fra jobbet for at tage med os. Christine var en stor pige. Hun græd ikke, da lægen vred i den, og hun gik alene med sygeplejersken ind og fik hånden røntgen fotograferet. Der var et brud på den store knogle i håndleddet, og hun fik en skinne på. Heldigvis ikke gips. Skinnen kan vi tage af, når hun skal have trøjer af og på, og når hun skal i bad. I dag er hun i skole, og jeg er noget spændt på at høre, hvordan hendes dag er gået.


Christine viser gerne hendes arm frem.

søndag den 17. oktober 2010

Brunch.

I dag søndag var vi til Brunch sammen med Debbie og Brad. Stedet vi spiste på ligger i Burlington helt ned til floden, og hedder Big Muddy's. De har om søndagen brunch-buffet. Maden var god, og bagefter gik vi en lille tur langs floden. Bagefter kørte vi ind og handlede til aften, og Christine havde igen penge at bruge fra tandfeen. Hun tabte en tand mere i går aftes, så nu har hun tabt 5 tænder ialt.
Nu står den på hygge-søndag her hjemme resten af dagen.



Christine ved floden.


Vi gik en lille tur på bådebroen.


Christine og Debbie. Christine laver tit breve til Debbie. I de fleste skriver hun "I love you". Og der er slet ingen tvivl om at hun mener det :-)


Der kigges efter både.


Familien Larsen ved floden.


Christine stiller gerne op til fotografering.

lørdag den 16. oktober 2010

Ny seng.

Så har jeg langt om længe fået min nye seng. Dejligt! Vi havde aftalt med Debbie og Brad at mødes i Burlington, så Brad kunne køre sengen hjem i hans varebil. Men desværre kom Christine galt afsted med hendes hånd. Hun faldt ned af hendes skammel og vred om på håndleddet, hvilket åbentbart gjorde så ondt, at pigen blev helt dårlig og bleg som et spøgelse. Så Christine og jeg blev hjemme, og imens kørte Søren og Brad ind og hentede seng. Christine har stadig noget ondt i hånden, og bliver ind imellem lidt dårlig. Nu ser vi tiden an, om det bliver nødvendigt at tage til lægen med det. Men i hvert fald er sengen nu redt, og jeg håber den bliver god at sove i. Den ser fin ud.


Vores fine nye seng.


Christine leger med hendes EyePet, som hedder Sokus :-)

tirsdag den 12. oktober 2010

Husdyr og playdate.

Søren har endelig fået en playstation. Den er med webcam, så nu kan vi snakke med Fie og Gutten på det store fjernsyn, og det er lidt sejt. Christine har fået et spil dertil, som hedder EyePet. Du bruger webcameraet, og så ser det ud til, at man har den her lille sjove fyr i stuen. Man kan bruse den, lege med den og give den mad, og endda kæle for den. Meget sjovt.
I dag tirsdag kørte Christine og jeg hen i parken, efter at jeg havde hentet hende i skolen. I parken mødtes vi med Tricia og børnene, og vi havde en hyggelig eftermiddag.


Christine og Søren spiller EyePet.


Christine og Solomon leger.


Alle tre børn nød at lege i bladene.


Og kaste med bladene.


Stort hit med alle de blade.


To søde unger.


Og en mere sød lille unge. Jeg elsker at høre Maylen snakke. Hun har sådan en sød lille stemme, og siger ikke alle ord helt rigtigt, og det lyder så sødt.