mandag den 25. oktober 2010

Fødselsdagsfest.

Christine er ved at være vant til at have skinne på håndleddet. Hun skal til tjek om to uger, og så håber vi selvfølgelig at det er vokset fint sammen.
I søndags var Christine inviteret til fødselsdagsfest ved en klassekammerat, Austin. Den blev holdt i en rulleskøjtehal, og vi havde forberedt Christine på, at hun ikke kunne stå på rulleskøjter, men at hun gerne måtte komme med til festen. Hun ville gerne med, og jeg spurgte Austin's forældre, om jeg måtte have lov til at blive der sammen med hende. Det måtte jeg gerne, og det var godt jeg gjorde det, for så kunne vores pige stå på rulleskøjter alligevel, da jeg kunne gå og holde hende hele tiden. Hun blev temmelig god til det, og det er et sted vi vil prøve at køre hen en gang, når hendes hånd er i orden. Christine havde to gode og sjove timer i selskab med nogle klassekammerater.


Billedet er ikke så godt, da jeg ikke havde medbragt kamera, og kun havde min telefon, og der ikke var så meget lys. Men her er vores prinsese med rulleskøjter på.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar