torsdag den 26. maj 2011

Mere pakning og container-pakning.

Som I sikkert har læst, var pakningen i gang i flere uger. Det er der så en hel naturlig grund til..... Pakkeliste da vi flyttede herover: 18 kasser i alt.... Pakkeliste da vi flyttede hjem til Danmark: 81 kasser.... Ok, ok, jeg indrømmer, at jeg har et seriøst shopping problem :) Nå men pakningen er overstået, og containeren forlod adressen onsdag den 25. maj. Der var ikke mindre end ti mand fra Hawkeye til at hjælpe, om det er fordi de holder af Søren, eller om det er fordi, at de gerne vil af med ham, var der ingen melding om :) I tirsdags flyttede vi på hotel, og tirsdag og onsdag gjorde Julie og jeg rent i huset. Så vi er nu mere eller mindre klar til afrejse i morgen.


Møblerne bliver pakket sammen.


Der stables kasser i køkkenet....


Og stables flere kasser i garagen.


Effektivt samarbejde i gang.


Havetraktoren rulles i containeren.


Så er vi indlogeret på Comfort Suites and Inn i Burlington.


Uhm. Kanelsnegl til morgenmad.


Christine og Zoe på vej til deres klasse lokale.


Christine fik i dag en fin pakke af vores genbo. Vi har ikke haft noget kontakt med dem før, men den dag de pakkede container, kom konen over og gav mig et klokkespil til at hænge op i et træ i haven. Det var en afskedsgave, og ja i dag fik Christine så ikke mindre end 5 beanie babies af hende.

Ok så lige en lille tornado historie :) Onsdag havde Julie og jeg aftalt, at vi skulle svømme i hotellets pool, når pigerne havde fri. Vi begav os til Burlington, hvor det regnede og lynede lidt. Vi gik op på vores værelse, hvor vi debatterede lidt om vi skulle svømme med det samme eller vente, da vi ikke helt vidste, hvad vejret bragte. Vi tændte fjernsynet på vejr kanalen, for lige at være sikre på at der ikke var uvejr på vej. På vejrkanalen var der meget snak om Illinios og Missouri, men ikke Iowa, så vi besluttede at det kunne vi godt. Lige som beslutningen var taget, kom der en tornadoadvarsel for vores område i tv. Vi gik ned på 1. sal, hvor folk var samlet på gangen, da det var det sikreste sted. Der var tornado i Fort Madison, som ligger syd for os, og der var tornado nord for os, mellem Burlington, hvor vi var, og Mediapolis, hvor Søren var. Det var temmelig skræmmende, at de var så tæt på, specielt efter tornado udbrudene, som de havde i april længere syd/øst på, og i Jopin Missouri i weekenden, begge gange med temmelig høje dødstal. Vi gik heldigvis fri, men Søren og Curt var tossede nok til at køre fra Mediapolis til Burlington midt i stormen. De sagde det var rigtig slemt, men jeg var meget lettet og glad for at se Søren, da han kom ned af gangen på hotellet, selv om jeg synes det var lidt tosset :) Godt vi skal hjem til Danmark i morgen ;)

søndag den 22. maj 2011

Lidt sjov ind imellem pakningen.

Fredag aften mødtes vi med Julie og familie på Happy Joes til aftensmad. De har et legerum, og pigerne og fædrene hyggede sig lidt inden maden.
Lørdag skulle Søren til Chicago med Arne igen, så Christine og jeg havde aftalt med Julie og Zoe, at vi skulle på en sidste shoppetur sammen. Vi kørte til Davenport lørdag morgen, og tog en tur i mall'en. Første stop var Build a bear. Christine og Zoe valgte en gravhund, da Zoe har sådan en hund. Pigerne hyggede sig, og det gjorde Julie og jeg også.
Søndag morgen skulle Christine ud og ride igen. Jeg havde egentlig pakket hendes cowboystøvler væk, men måtte jo så grave dem frem igen, da hun jo ikke kunne komme ud og ride uden dem. Hun nød det, og hun prøvede endda at trave på Hotshot. Over middag kom Julie, Bryan, Keshia og Zoe for at hjælpe med pakningen, og til aften spiste vi hos dem. Ang. pakningen går det fremad. Vi har garagen fyldt med ting klar til at komme i containeren.
Søren og Brad kørte søndag eftermiddag til Burlington, for at købe havetraktor til os. Den er rigtig fin, og bliver sikkert en fornøjelse at slå græs med, og så er den grøn ;) (Det betyder, at det er John Deere).


På Happy Joes. Christine og Zoe spiller basketball.


Søren tog livet af nogle hajer.


Bagefter kørte vi en tur ned af Snake Alle.


En tur i Build a bear.


Pigerne med hver deres hund i rygsækken.


Glade piger.


De fik også lige en tur i køretøjerne.


Christine klar til ridning.


Så er der sadlet.


Her prøver hun selv at styre Hotshot. Det gik rimelig godt.


Her er Norman. Sidste gang vi var derude, gav Christine ham mælk af en sutteflaske, og nu er han blevet rimelig stor.


Keshia og Bryan pakker spisebord ind.


Her er mit nye legetøj. Jeg glæder mig til at få den i gang på Neestvej.


Christine ville gerne prøve en tur, så faderen tog hende på en rundtur.

fredag den 20. maj 2011

Pakning.

Pakningen af alle vores sager har været i fuld gang den sidste uge. Der er rigtig meget at pakke, og det tager noget tid, så jeg er glad for at jeg gik i gang tidligt. Jeg er oppe på at have pakket 56 kasser, og der mangler stadig noget :)
Julie og jeg har prøvet at være så meget sammen som muligt, så pigerne kan lege sammen. Det er meget hårdt, at se min lille prinsesse blive ked af det, når hun snakker om at skulle rejse fra Zoe, og det gør det ikke spor nemmere, at jeg jo også selv er meget ked af at skulle sige farvel. Men vi glæder os også til at komme hjem til alle jer derhjemme :)
I går solgte Søren bilen, som bliver hentet i dag. Christine er ked af, at vi skal af med den. Men vi har jo en fin lille bil hjemme i Danmark :)
På onsdag skal vi pakke containeren, og tirsdag tager vi på hotel, sådan at alt kan være klar til onsdag. Torsdag har Tricia arrangeret afskedsfest om aftenen, og ja så fredag skal vi rejse. Så vi ses snart derhjemme.


Pakningen er i fuld gang.


Julie's bror har fået ny hund, som Julie passer mens han er på jobbet. Den er rigtig sød.


Christine og Zoe leger. Christine og jeg tog med ud til Zoe efter skole i tirsdags, og blev der og spiste til aften, da Søren var med nogle fra arbejdet ude og spise.


Christine har lavet en fin tegning i skolen, og skrevet tekst dertil :) Må da nok indrømme at der kom en lille tåre i øjnene, da jeg så den.


Jeg siger farvel til min trofaste ven gennem de sidste to år. Det har nu været en god bil ;)

søndag den 15. maj 2011

Lørdagstur.

Lørdag kørte vi igen til Storm Lake. Turen tager godt 5 timer i bil, og så holdt vi nogle pauser. Målet med turen var, at se om vi kunne finde Niels Valentin Larsen's (Søren's oldefar's bror) gravsted. Vi gik rundt på to kirkegårde og kiggede, og på en tredje fik vi hjælp. Desværre fandt vi det ikke. Vi fandt dog området, hvor han skulle have boet iflg. sidste indbyggeroptælling. Vi ved ikke helt hvad hus det var, men vi tog billeder af husene, som lå i området. Han døde i 1971, og havde ingen børn i USA, derfor har det ikke været så nemt at finde en masse oplysninger.
Vi havde Arne med på turen, sådan at han kunne se noget af Iowa.


Christine spiller iPad mens vi kører.


Hun vil så gerne kunne blæse bobler med tyggegummi, så hun øver sig meget.


I dette hus boede der en familie Nielsen. Jeg var tæt på at gå op og ringe på døren, men garagen var tom, så det gjorde jeg ikke.


Fra området hvor Niels skulle have boet.


Også fra samme område.

torsdag den 12. maj 2011

Pigeaften.

Tirsdag havde vi gæster til aften. Aaron, Luann, Jared og Rose, og Arne var her, og vi grillede hamburgerer og hotdogs. Christine legede med Jared og Rose, og vi voksne snakkede. Det var en dejlig aften, og det var skønt at være sammen med familien Schmidgall igen.
Onsdag aften skulle jeg ud og spise med pigerne. Vi startede med at være 15 piger, som spiste hovedret på en lille italiensk restaurant i Burlington, som hedder La Tavola. Bagefter fortsatte nogen af os på en anden restaurant, for at spise dessert. Den restaurant hedder Big Muddy's. Jeg fik en choclate brownie med fudge, is og flødeskum. Uhm det var godt.
Det var en rigtig god og hyggelig aften, og det var vores sidste pige aften inden vi rejser hjem.


Rose, Christine og Jared lavede meget sjov inden på Christine's værelse.


Det her er fra den italienske restaurant. 15 tøser samlet, og jeg vil savne hver og en af dem.


Så er vi kommet til desserten :)


Min brownie med fudge, is og flødeskum er den i glasset.


Her er de andre desserter.

mandag den 9. maj 2011

Mors dag og sommerkoncert.

På mors dag tog vi ud til Julie og Bryan til frokost. Først hentede vi Arne på hotellet i Burlington. (Arne er her fra Pedershåb, og Søren hentede ham i Chicago lørdag). Vi kørte ud til Julie og familie. Vi fik en god frokost, og bagefter spillede de noget der hedder "bags". Da det blev hen på eftermiddagen, kørte Søren, Arne og jeg en tur til Burlington, hvor vi shoppede og spiste til aften. Christine blev hos Julie og legede med Zoe. Vi havde en rigtig hyggelig dag i dejligt selskab. Jeg fik en ring af Julie's ældste datter, som hun selv har lavet. Den er rigtig fin, og jeg er rigtig glad for den. Af Christine fik jeg en silhuet af hendes ansigt, som jeg også blev rigtig glad for :)
I dag mandag havde Christine deres sommerkoncert. Det var alle tre kindergarten klasser, og de optrådte med i alt 17 sange. Christine gjorde det super flot, hun sang med og lavede bevægelserne til sangene. Da det var slut legede nogle af pigerne uden for skolen, mens vi voksne snakkede lidt.
I morgen skal vi have gæster til aftensmad. Luann, Aaron og deres to børn kommer, og så kommer Arne også. Onsdag skal jeg ud og spise med pigerne. Det er nok min sidste pigeaften inden vi rejser hjem. Jeg har fået pakket nogle køkkenting ned og også lidt tøj. Så pakningen er i gang.


Søren, Arne, Bryan og Keshia spiller bags.


Christine klar til sommerkoncert.


Christine og Zoe sammen med deres lære Mrs. Schulte.


Christine indtager scenen.


Så er de stillet op og i fuld gang med at synge.


Der var også en sang, der krævede hat.


I nogle sange brugte de tegnsprog samtidig med at de sang.


Christine og Zoe stiller op til fotografering.


Kæmpe krammer. De er bare så søde sammen, og så glade for hinanden. Tanken om at de to snart skal skilles gør mig meget ked af det.


Her leger de fangeleg.

lørdag den 7. maj 2011

Loppemarked.

Denne her weekend har der i Mediapolis været garage salg. Mange bruger et par dage på at gøre klar. Nogle har nogle fine ting, og andre har noget pullerværk. Vi fandt et par build a bears til Christine, men kun fordi jeg havde Julie med, og hun kunne sige god for nogle af stederne :) Vi forlod vores hus lørdag morgen kl ca 9. Bagefter var vi lidt hos os, og så gik turen til Burlington, hvor vi hentede frokost på MacDonalds, og kørte i parken og spiste det. Pigerne legede lidt, og så kørte vi ud og handlede noget. Derefter gik turen ud til Julie og Zoe, hvor Christine og jeg blev og spiste til aften. Det har været en helt fantastisk god dag, og pigerne har bare nydt det, og det har jeg også.


Christine og Zoe er klar til at gå rundt i byen og se på sager.


Der blev også kigget på blomster.


På legepladsen kravles der.


To søde prinsesser.


Pigerne spiste til aften på terassen.


Der gynges lidt.


ADR! Julie's største dreng Austin fangede frøer til pigerne. Heldigvis ville Christine bare holde den lille frø.


Frøerne sættes fri, og det var en sørgelig begivenhed :) I hjørnet kan i se Jasmine (hunden), som er en af Julie og Bryan's tre hunde.