tirsdag den 30. marts 2010

Sikke en overraskelse.

I dag blev jeg rigtig overrasket. Jeg havde aftalt med Tricia og Janni at vi skulle mødes på Olde World til frokost. Vi skulle fejre at vi skal blive endnu et år her i Mediapolis. Men det var ikke kun Tricia og Janni der var der. Tricia havde inviteret Terrean med børn, Kim med børn, Lorenia og Naomi, Jane og Luann. Så jeg blev rigtig gladeligt overrasket. Jeg havde et par rigtige hyggelige timer i super godt selskab. Bagefter skulle Christine have klippet hår, og jeg skulle have mit farvet og klippet lidt. Så fra Olde World gik turen til Debbie's salon "Tangles". Christine hjalp Debbie med at komme farve i mit hår, og bagefter hjalp hun med at feje hår sammen på gulvet. En rigtig lille frisør-assistent.

Christine og Naomi leger sammen på Olde World.

Her os alle sammen, undtagen Jane. Hun er fotograf.

Sommeren er kommet til Mediapolis.

Nu ser det endelig ud til at det er blevet sommer. Temperaturerne i denne uge skulle ligge omkring 20 grader og over. Det er bare så dejligt. Håber det holder. I går havde naboen fundet deres havemøbler frem, og vi var over hos dem til en sommer-øl.

Christine i sandkassen.

Christine og Krister leger i haven.

Søren nyder solen.

Der var super vejr til at sidde ude.

Der leges noget mere. Christine nyder at der er vejr til at være ude.

søndag den 28. marts 2010

Besøg i Dubuque.

I går (lørdag) var Søren inde hos Curt at se cagefighting, og jeg nød en stille aften alene. Det var nu lidt dejligt.
I dag har vi så været en tur i Dubuque, som ligger 2 timer og 20 min. nord for Mediapolis. De har et akvarium og bådmuseum. Vi kørte om formiddagen, og gjorde stop og spiste på Iowa Machine Shed (det var der Christine og jeg spiste sammen med Debbie i fredags). Bagefter kørte vi det sidste stykke til Dubuque.
Der var et fint lille akvarium, og så kunne man gå ud på en hjuldamper og se sig omkring. Her er lidt billeder fra i dag.

Christine og Søren foran et stort hjul til en hjuldamper. Det stod ved indgangen.

Christine kigger på slanger. Altid spændende.

Søren og Christine styrer.

Mine dejlige familie.

Søren og Christine foran to store kedler.

Båden som man kunne komme ud se. Christine vinker.

Og her styrer hun lige båden.

På dækket af båden. Christine har huen oppe for der blæste lidt.

Oven på akvariet var der en udstilling med øgler.

Og der var også lidt legetøj, som de store børn kunne prøve.

Christine inde og se om hun kunne finde nogle øgler.

Der blev også tid til en lille tur på legepladsen udenfor.

Søren og Christine sammen med Mark Twain.

Udenfor gavebutikken lå denne fine krokodille. Den ville Christine gerne have haft med hjem. Men hun måtte nøjes med en ny slange til samlingen.

lørdag den 27. marts 2010

Easter Egg Hunt i parken i Mediapolis.

Først et stort tillykke med 60-års fødselsdagen til bedstefar hjemme i Danmark. Vi startede dagen med at ringe hjem til bedstefar, og sige tillykke med fødselsdagen. Han havde gæster, og Christine fik snakket med nogle af dem også. Vi håber han har haft en rigtig god fødselsdag.
Der efter skulle vi gøres klar, så vi kunne komme hen i parken her i Mediapolis, hvor der var Easter Egg Hunt. Vi gik derhen selv om der i dag ikke er særlig varmt. Der var lagt slik og påskeæg over hele parken, og så var området delt op aldersmæssigt. Der blev talt til tre, og så var det ellers bare med at samle ind af alle godterne. Christine fik hele spanden fyldt. Hun var rigtig god til at samle ind. Men det var jo også slik :-) Påskeharen var der også, og vi fik et par gode billeder af Christine sammen med ham.

Christine snakker med bedstefar. Han skulle se alle hendes dinosaurer.

Christine klar til Easter Egg Hunt.

Christine med påskeharen inden indsamlingen af slik.

Så skal der samles slik ind.

Og det gik for fuld fart over græsset.

"Snups den tager jeg lige". Der var masser af slik.

Christine færdig med at samle slik. Det gik egentlig meget godt.

Lige et sidste billede sammen med påskeharen og med fyldt spand.

Hjemme igen skulle der smages på slikket. Der var meget forskelligt.

fredag den 26. marts 2010

Shoppetur til Davenport.

I dag, fredag, skulle Christine og jeg til Davenport sammen med Debbie. Formålet med turen var at få tøj til mig til Fie's konfirmation. Dagen startede med at Christine skulle i børnehave. Så jeg kørte hende ind til Burlington, og så skulle Debbie og jeg hente hende, da hun havde fri, og så skulle vi køre til Davenport. Christine synes det var så sejt, at Debbie var med inde og hente hende. Christine snakker meget om (med tårer i øjnene), at hun synes det er så trælst, når en gang vi skal flytte hjem til Danmark, fordi der har hun jo ingen Debbie. Hun er virkelig glad for Debbie. Men heldigvis har vi jo nu et helt år tilbage her i Mediapolis, så vi har fortalt hende "ingen panik". Nå men tilbage til vores shoppetur idag. Vi kørte til Davenport, og startede med at besøge den butik, hvor jeg sidste gang var heldig at finde en masse dejligt tøj, og det gjorde jeg også denne gang. Der efter kørte vi ind et sted for at spise frokost, jeg kan ikke huske hvad det hedder, men det var et rigtigt hyggeligt sted, hvor der også var en lille butik, og udenfor var der traktorer, som Christine kunne prøve at sidde på. Vi fik noget rigtig godt mad at spise. Bagefter havde vi lovet Christine at vi skulle en tur i Toy's R us. Og det kan så diskuteres om vi skulle have gjort det!!! Christine fik så mange fine dinosaurer. Hun fik en rigtig fin fødselsdagsgave af Debbie og Brad. Og selvfølgelig en masse andre legesager af hendes mor. Godt vi kørte derhen til sidst, ellers havde jeg sikkert ikke fået noget tøj :-) Vi havde en rigtig hyggelig dag.

Christine på en af traktorerne udenfor spisestedet.

Der var også en grisebasse, som man kunne prøve at sidde på.

Kæmpe majs.

Endnu en traktor.

Der hvor vi spiste fik man en John Deere traktor med ned til bordet, som Christine kunne lege med. Og den var mere spændende end de farver hun også fik med. Hhhhmmm, min prinsesse er måske ikke helt til alt det tuttenuttet sager, som moderen synes hun burde være.

Debbie og Christine tegner.

Christine ude at køre med Spiderman i Toy's R us.

Her er Christine med hendes fødselsdagsgave fra Debbie og Brad. Et kæmpe hit.

onsdag den 24. marts 2010

Mediapolis Gym.

Vores kælder er ved at ligne et helt motionscenter. Der er bænk til at træne mave, bænk til at træne arme og ben, en motionscykel og tv, hvor jeg træner sammen med Jillian Michaels alle hverdage. Søren bruger vægtstængerne og Christine træner lidt med mine lette håndvægte og på begge bænkene. Hun synes det er hyggeligt at være med Søren i kælderen for at træne. Her er lidt billeder af mand og barn i aktion.

Søren i gang med at gøre vægtstangen klar.

Her træner Christine.

Maven skal da også have en tur.

Så skal der løftes vægte.

Og det gælder for både stor og lille. Det er noget hårdt.

Endelig kom de op.

Og ned igen. Pyha siger hun.

Lidt koldbøtter blev det også til. Her Christine i fuld aktion.

I mens løfter Søren lidt mere vægtstang.

Et super billede af min dejlige mand og skønne datter.

tirsdag den 23. marts 2010

Siden sidst.

Lørdag aften havde vi besøg af Janni og Brian og børnene til aftensmad. Det var en hyggelig aften, hvor vi voksne snakkede og børnene legede. Søndag til frokost var vi sammen med Debbie og Brad på Martini''s og få brunch. Uhm de har noget godt mad. Mandag var Christine hjemme fra preschool, da hun havde ondt i halsen og havde kvalme. Vi var hos lægen, og hun havde halsbetændelse, så nu får hun penicilin, og er klar til preschool igen i morgen (onsdag). I dag tirsdag er det vores genbo Debbie's fødselsdag, og vi var inviteret med på Martini's til aften. Søren har desværre været hjemme fra arbejde pga. dårlig hals og hovedpine, så han måtte blive hjemme til aften. Men Christine og jeg havde en fantastisk aften sammen med Debbie, Brad, Debbie's søster Ashley og to af Debbie og Brad's venner. Her er lidt billeder fra i aften.

Christine klar til Martini's.

Vi kørte med Debbie og Brad til Martini's, men var der i god tid, så der blev tid til en tur på legepladsen på den anden side af vejen.

Christine er blevet beskidt.

Christine og Debbie leder efter grankogler.

Os alle 7 på Martini's. Det var en super hyggelig aften i rigtig godt selskab.