tirsdag den 16. marts 2010

Christine's første dag i Kindergarten.

Da vi ikke pt. ved helt hvor længe vi skal være her, har vi været nødt til at forberede os på et nyt skoleår for Christine. Så derfor har hun været meldt til noget der hedder "Orientation" i Kindergarten på Mediapolis skole. Det er hvor børnene kommer der 2 timer om dagen i 3 dage, så de kan se hvad det er, og møde lærer og andre mulige elever. Kindergarten herovre svarer nok nærmere til vores børnehaveklasse, hvilket betyder skoledage fra 8.30-15.30 hver dag. Den tanke har moderen lidt svært ved at vende sig til :-) Nå men vores pige havde hendes første 2 timer i Kindergarten i dag, tirsdag den 16. marts, og det gik rigtig godt. Det var en stolt mor, der kunne efterlade et barn, der bare syntes det var vildt spændende, og ikke var ked af det overhovedet. Og da jeg hentede hende forsvandt al min tvivl om, om det nu vil være det rigtige valg at sende hende i Kindergarten. Hun havde haft det godt, og havde snakket med de andre piger, og syntes det var alletiders. Mens hun var i Kindergarten havde jeg lovet, at køre ind og købe en pakke til hende. Her er lidt billeder af en stolt pige.

En stor pige klar til hendes første dag i Kindergarten.

Og her en stolt pige med hendes pakke efter den første dag i Kindergarten.

Iiiihhh en påskehare, da der jo snart er påske.

Og der var mere i pakken, men det er altså ikke helt nemt at få ud.

Endnu en dinosaurus, som havde været på ønskelisten i et stykke tid. Den lyserøde påskehare var ikke på ønskelisten. Men nu er det jo en pige vi har, selv om det ikke altid kan ses på hendes legetøj, som mest består af dinosaurer, slanger, edderkopper og andet kryb. Så moderen prøver ihærdigt med tøselegetøj en gang i mellem, men det er nu det andet der åbentbart er mest spændende :-)

1 kommentar:

  1. How exciting for her to go to kindergarten ... I hope you're still in the US then.

    SvarSlet