lørdag den 27. februar 2010

Elsebeth og Mikkel's første dag i Mediapolis.

Så er vores første dag sammen med Elsebeth og Mikkel gået. Vi spiste morgenmad sammen alle fem, og bagefter badede vi, og så gik Elsebeth, Mikkel, Christine og jeg en tur i Mediapolis, mens Søren blev hjemme og passede på huset :-) Da vi kom hjem spiste vi frokost. Og om eftermiddagen kørte vi en tur til Burlington. Vi var nede ved floden, og så var vi inde og handle lidt. Derefter spiste vi tidlig aftensmad på Gator, da børnene var temmelig trætte. Vi har haft en rigtig hyggelig dag. I morgen er planen at vi skal være hjemme og slappe lidt af.
Her er lidt billeder fra i dag.

Christine og Mikkel spiser morgenmad.

Christine og Mikkel på gåturen.

Der blev fjollet godt i sneen, og de nød det.

Elsebeth, Mikkel og Christine i Mainstreet.

Mikkel ville gerne fotograferes med denne gamle gaffeltruck.

Lidt mere leg i sneen hjemme i haven.

Her er vi ved floden. Der har været fint solskinsvejr. Perfekt til et par gåturer.

Christine og Mikkel studerer vandet.

Vi var lige henne og kigge det store fine gamle tog i Burlington.


Christine og Mikkel tumler hjemme i stuen.

Mikkel og Christine foran den fine alligator inde på Gator.

Turen til Chicago.

I går fredag kørte vi til Chicago for at hente tante Elsebeth og Mikkel. De havde haft en fin flyvetur, men den er jo lang, så de var begge meget trætte. Men hold op hvor var det dejligt at se dem igen. Jeg ved bare at vi rigtig kommer til at hygge os. Vi har ikke lagt nogle planer endnu, men det kommer også lidt an på vejret.
Her er lidt billeder fra vores tur til Chicago.

Frokost på MacDonalds.

Christine brugte meget af turen til at spille på hendes nintendo.

Men lidt træt blev hun lige inden vi nåede lufthavnen.

fredag den 26. februar 2010

Lidt nyt.

Ingen billeder den her gang. Men bare lidt nyt herfra Mediapolis.
Christine har været hos tandlægen, og havde ikke mindre end 4 rokketænder. Moderen synes det er mange til at hun ikke engang er 5 år endnu. Men åbentbart helt normalt. Hhhmm.. Jeg håber der bare er nogle stykker tilbage, til vi skal til Fie's konfirmation.
I dag er dagen, hvor vi skal til Chicago og hente tante Elsebeth og Mikkel, og det glæder vi os rigtig meget til. Det bliver godt at se hende igen. Lige nu har vi ikke nogle planer, men håber der bliver vejr til at vi, næste weekend, kan komme på weekend et sted. Men nu ser vi. Ellers hygger vi os bare her i Mediapolis.
Der kommer billeder i senere indlæg med billeder fra vores uger med tante og Mikkel.

søndag den 21. februar 2010

En dag i sneen hos Debbie's bror.

Lørdag skulle Søren med Curt ud og se cage-fighting. En fra Hawkeye skulle fighte. Christine og jeg kørte Søren til Burlington til kl fem, og så kørte vi to på Applesbee's og spiste til aften. Bagefter kørte vi en tur i Mall'en, og kiggede i en butik, der hedder Claire's. De har masser af pige-sager. Hårbånd, neglelak, hårspænder og alt hvad en prinsesse skal bruge. Christine er helt vild med den butik, og vil rigtig gerne ind og kigge den. Bagefter kørte vi hjem og fik kage. Christine legede lidt inden hun skulle i seng. Og så nød hendes mor en stille og rolig aften alene. Dejligt.
I dag søndag har Christine og jeg været med Debbie ude hos hendes bror. Der kan man nemlig kælke i haven. Christine nød at være ude i sneen, og var ikke til at drive hjem igen. Vi havde en god formiddag i dejligt selskab. Debbie tog en masse gode billeder, og her neden for er der nogle af dem.

Christine ruller snemand.


Christine på en tur med hendes mor.

Hun skulle prøve at lave engle i sneen. Det gik ikke helt så godt. Hun skulle have lidt hjælp til at svinge arme og ben.

Når man nu var kommet ned, skulle man jo også op igen.

Og det var så nemmere for nogen end for andre. :-)

Brad og Brinkley kom også forbi en tur. Brinkley var vild med sneen.


Her fjoller Christine rundt i sneen. Hun blev faktisk helt god til selv at komme op af bakken igen, når hun var kørt alene ned. Der var stor forskel fra første gang vi var ude og kælke. Hun var blevet mere modig, og skulle i hvert fald ikke køre ned sammen med hendes mor. Men det er jo kun dejligt.

lørdag den 20. februar 2010

Hverdagsbilleder.

Som I sikkert har læst alle sammen, var vi I zoo i søndags. Da vi kørte hjem, var vi en tur i Mall'en, og kigge lidt. De har de her fine legeting, som jo ikke er så nemme at gå forbi, uden at Christine gerne vil prøve dem.

Christine i brandbilen.
Her er det skolebussen der bliver "luftet".

Ellers har vi ikke lavet en hel masse den her uge. Men her er lidt billeder fra vores hverdag.
Christine når hun leger bedst. Hun finder masser, og det var MASSER, af legesager frem og så leger hun med dem allesammen på en gang. Men hun hygger sig, og det er det vigtigste, så skidt med at der er lidt rodet (hendes fars citat).

Christine og mor tager en "skraber" sammen med nuller, missekat og hvalen.

Christine elsker at lege med vand, og hver gang hun vasker fingre, ender det som regel med lidt leg også. Og temmelig våde ærmer.

Far og Christine leger. Christine elsker at kravle rundt på Søren, og lege vildt med ham.

Her hygges der med Mario spil på wii'en.

Her er et udpluk af, hvad Christine leger med på en gang. Der er dyr, plys bamser, barbie, lego, my little pony og mange flere forskellige ting. Men hun hygger sig med det, og det viser jo bare at hun har en god fantasi. :-)
I går fredag skulle jeg have været til pige aften hos Natalie, men da Christine Tricia, Janni og jeg skulle afsted sneede det temmelig meget. Da vi var kommet et stykke vendte vi om, da vi ikke var helt trygge ved at køre. Christine var lidt ked af det, for hun havde fået lov til at komme med, så hun kunne lege med Natalie's pige Libby, som er fem år. For alligevel at gøre aftenen lidt festlig kørte vi på "61 chophouse" og fik os en dessert.
I aften lørdag skal Søren med Curt og nogle andre fra arbejde ud og se noget cage-fighting, så Christine og jeg skal rigtig hygge os. Vi skal vist på Applebee's og spise til aften.

søndag den 14. februar 2010

Peoria zoo.

Vi besluttede i går lørdag, at vi i dag ville køre til Des Moines i zoo. Men da vi stod op her til morgen, sagde vejret i Des Moines: Snestorm. Så i stedet kørte vi øst på til Peoria zoo, hvor der skulle være solskin, og det var der. Det er en lille zoo med ikke voldsomt mange dyr, men den var fin og der var da dyr at kigge på alligevel. Vi havde nok forestillet os, at de fleste dyr var inde eftersom det jo er vinter og masser af sne, men trods kulden var en del af dyrerne ude alligevel. Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag, og Christine synes det var supert at komme ud og se på dyr. Nedenfor lidt billeder fra turen.

Christine og Søren foran indgangen til Peoria zoo.

En kæmpe python slange, og tro mig den var stor. Den var noget flosset på ryggen, fordi den var ved at skifte "skind".

Christine og Ann-Louise poserer til ære for fotografen.

Christine blev rigtig glad for at finde ud af, at der var heste. Dem er hun noget vild med.

Et par trætte tigerer. Men det kan da ikke være varmen, som de var blevet så trætte af :-)

Og ham her kan jeg ikke lige huske hvad var for en. Men fin det var han.

Da vi kom hertil råbte Christine "far se en kanel", og det grinede vi noget af. Det er ikke altid, at hun hører de helt rigtige bogstaver i ordene.

Christine på en kunstig kamel. Men den var vist lidt kold og våd.

En fin abekat. Se farverne på næsen.

Ham her ville gerne fotograferes. Han kravlede helt hen til vinduet, og satte sig godt til rette.

Og søreme om ikke også der var løver. Det havde vi ellers forberedt Christine på, at det ikke var sikkert der var, så glæden var stor, da vi fandt hende her.

Girafferne var indendørs. Sikkert fordi der var for koldt.

Zebraerne gik udenfor, og dem var der en del af.

Der var et lille indendørs rum med akvarier, og her var der også legesager til børnene.

Til sidst søløverne, som faktisk ikke var over vandet. Sikkert på grund af kulden, men en gang imellem stak de næserne over vandet for at trække vejret, og det nåede vi lige at få et billede af.

lørdag den 13. februar 2010

Lock & dam number 18.

I dag lørdag den 13. februar kørte vi ud til lock and dam number 18, som vi også besøgte, engang lige da vi var flyttet herover. Der skulle efter sigende være rigtig mange ørne at se på denne tid af året. Men lige i dag var der ikke særlig mange. Vi så nogle stykker, men de var ikke særlig nemme at tage billeder af, da de sad temmelig højt i træerne. Men vi fik en hyggelig tur alligevel, og fik da også taget lidt billeder, som er vist her nedenfor.

Her er slusen over floden. Der var rigtig flot der.

Og selv om der var koldt, var der alligevel nogle der var ude og fiske på floden.

Christine og Søren. De ligner nogle der fryser. Men det er jo også vinter.

Den lille fotograf skulle jo også have nogle billeder med hendes kamera, så det måtte hentes i bilen, så hun kunne tage nogle billeder. Hun får faktisk taget nogle rigtig fine billeder sommetider.