søndag den 14. februar 2010
Peoria zoo.
Vi besluttede i går lørdag, at vi i dag ville køre til Des Moines i zoo. Men da vi stod op her til morgen, sagde vejret i Des Moines: Snestorm. Så i stedet kørte vi øst på til Peoria zoo, hvor der skulle være solskin, og det var der. Det er en lille zoo med ikke voldsomt mange dyr, men den var fin og der var da dyr at kigge på alligevel. Vi havde nok forestillet os, at de fleste dyr var inde eftersom det jo er vinter og masser af sne, men trods kulden var en del af dyrerne ude alligevel. Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag, og Christine synes det var supert at komme ud og se på dyr. Nedenfor lidt billeder fra turen.
Christine og Søren foran indgangen til Peoria zoo.
En kæmpe python slange, og tro mig den var stor. Den var noget flosset på ryggen, fordi den var ved at skifte "skind".
Christine og Ann-Louise poserer til ære for fotografen.
Christine blev rigtig glad for at finde ud af, at der var heste. Dem er hun noget vild med.
Et par trætte tigerer. Men det kan da ikke være varmen, som de var blevet så trætte af :-)
Og ham her kan jeg ikke lige huske hvad var for en. Men fin det var han.
Da vi kom hertil råbte Christine "far se en kanel", og det grinede vi noget af. Det er ikke altid, at hun hører de helt rigtige bogstaver i ordene.
Christine på en kunstig kamel. Men den var vist lidt kold og våd.
En fin abekat. Se farverne på næsen.
Ham her ville gerne fotograferes. Han kravlede helt hen til vinduet, og satte sig godt til rette.
Og søreme om ikke også der var løver. Det havde vi ellers forberedt Christine på, at det ikke var sikkert der var, så glæden var stor, da vi fandt hende her.
Girafferne var indendørs. Sikkert fordi der var for koldt.
Zebraerne gik udenfor, og dem var der en del af.
Der var et lille indendørs rum med akvarier, og her var der også legesager til børnene.
Til sidst søløverne, som faktisk ikke var over vandet. Sikkert på grund af kulden, men en gang imellem stak de næserne over vandet for at trække vejret, og det nåede vi lige at få et billede af.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar