lørdag den 6. februar 2010

Game-night.

Fredag aften var vi og familien Thomasen inviteret over til Aaron og Luann til game-night. Vi startede med aftensmad hos Thomasens, og derefter kørte vi hen til Aaron og Luann. De havde også inviteret Aaron's fætter Ben Schmidgall, hans kone Kim og deres to børn Noah på 3 år, og Abbey på 1 1/2 år. Mændene startede med at spille risk ovenpå, og vi "koner" med børn gik nedenunder. Børnene legede fint sammen, mens vi piger snakkede. Ja dvs. Jeg (Ann-Louise) spillede wii sammen med Luann's pige Rose. Det var rigtig morsomt. Efter et par timer holdt vi pause og mændene var færdige med at spille risk. Luann og Aaron's dreng Jared vandt. Vi gik ovenpå for spise lidt snack, og få lidt at drikke. Bagefter var det mændenes tur til at spille Mario Cart på wiien, og det morede de sig godt med. I mens legede Christine med Rose. Hun nød der var en stor pige (lige som hendes Fie) til at lege med hende. Først løb de rundt ovenpå og legede gemmeleg, derefter legede de med polly pocket og de sluttede af i kælderen med at spille bold. De løb rundt, og Christine hvinede og grinede helt vildt. Hun hyggede sig bare. Da kl blev ca halv elleve tog vi hjem med en meget træt og tilfreds pige.
Det var en rigtig hyggelig aften i godt selskab.

Drengene spiller risk.

Børnene leger og pigerne snakker.

Luann og Kim i Rose's cafe i kælderen.

Risk spillet er lige ved at være slut. Jared for bordenden blev den stolte vinder.

Christine sammen med Rose.

Så var der snack.. Uuuuhhhhmmm det var godt med lidt at spise.

Drengene spiller Mario Cart. Stor koncentration.

Christine og Rose fjoller rundt.

Christine og Rose leger med Polly Pocket. Rose havde et stort skib, som hørte til de små dukker. Det var vist sjovt at lege med.

Og så stormes der bare rundt i kælderen efter bolden. Man kunne virkelig se at Christine bare ser op til Rose, sådan som hun nogle gange kunne kigge op på hende. Med store beundrende øjne.

Her løbes der lidt mere. Det gik lidt vildt for sig nogle gange, og Rose var bange for at Christine skulle komme galt afsted. Det gjorde hun ikke, selv om hun fik bolden i hovedet, og faldt, og løb ind i sofaen, og løb ind i Rose. Hun rejste sig bare op og sagde højt "der skete ikke noget", og så løb hun videre. Hun var rigtig træt og brugt, da vi tog hjem, men på en rigtig god måde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar