lørdag den 3. juli 2010

Fireworks i Sperry.

Endelig blev det lørdag aften, og vi skulle til Sperry og se fyrværkeri. Vi kørte der over ved syv-tiden, og fandt os en plads. Christine var meget utålmodig, og spurgte hele tiden om hvornår Naomi kom. Vi besluttede at Christine og jeg kunne gå en tur omkring søen, for at se om der var nogen, som vi kendte. Og det var der! Vi mødte Jane og Ron, som havde Gabe og Naomi med sig. På vej var så Curt og resten af familien plus Lorenia's to søstre, som er på besøg fra Mexico. Så vi hentede "vores" far og stolene, og gik hen til dem og slog os ned. Lige som vi kom derhen ankom Janni og Brian og børnene. Der var en hel masse mennesker, som vi kendte, og vi havde det rigtigt hyggeligt. Og fyrværkeriet var, ligesom sidste år, rigtig flot. Nu sidder jeg så og nyder stilheden. Christine sover og Søren er inde hos Curt og se cagefighting. Sikke en dejlig ro!


Christine klar til fyrværkeri i hendes nye kjole, som hun ikke kunne leve uden.


Her er vi ankommet og på vores lille gåtur for at se om vi kendte nogen.


Der ventes spændt på fyrværkeriet.


Janni, Sam, Ron og Jane.


Til Christine's store glæde kom Natalie og pigerne også. Her er det Hallie, Libby, Aubrey, Christine og en af pigernes venner.


Der var sæbebobler til rådighed i legeområdet. Og som det kan anes, fik Christine en tegning på hånden. De havde ansigtsmaling, men hun ville ikke have malet noget i hovedet, så det blev på hånden i stedet.


Søren havde købt en masse stjernekastere, til stor glæde for mange af børnene omkring os.


Hallie med en stjernekaster.


Vores helt egen lille pyroman.


S og Christine er ved at få tændt ild i deres stjernekastere.


Endelig ild!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar