lørdag den 20. marts 2010
Sneen kom tilbage.
Det er lørdag, og det betyder at Søren ikke skal på job. Det nyder Christine, og hun elsker at komme ind til os og hygge, når hun vågner. Specielt synes hun om at hygge med Søren i weekenderne. Nå, men da vi kom op i dag var jorden dækket af et hvidt lag sne, og det gav jo anledning til at bygge snemænd igen. Så det var på med jakke og vanter for far og datters vedkommende, og ud i sneen. Men vi håber nu alligevel, at der bliver forår igen i næste uge.
Der rulles snemænd.
Her er der lavet to snemænd. Men det var ikke helt nok....
Så der rulles lidt mere...
Og lidt mere. Men når sneboldene blev for store, blev de for tunge for Christine at rulle, også selv om hun lagde alle kræfter i. Men det blev da til 4-5 snemænd og egern :-)
fredag den 19. marts 2010
Endnu en dag udenfor.
Det første billede er fra en aften i denne uge. Christine og Søren hygger inden det er sengetid for prinsessen.
De næste billeder er af Christine, der leger ude i haven. Dvs. hun ruller sig hen over græsset :-), hvilket moderen ikke synes er så god en ide i lyse cowboy-bukser. Men hun nyder det gode vejr. Håber ikke det holder stik, når de skriver at der kommer sne i morgen.
Far og datter hygger.
En rigtig fjollet tøs.
Klatretøsen i fuld gang på den forkerte sidde af gelænderet ned til haven.
Og så rulles der. (og moderen tænker: ååååhhhh nej ikke i lyse bukser.)
Men pigen er lige glad. Hun ruller videre i hendes lyse bukser. Hhhhmmmm.
De næste billeder er af Christine, der leger ude i haven. Dvs. hun ruller sig hen over græsset :-), hvilket moderen ikke synes er så god en ide i lyse cowboy-bukser. Men hun nyder det gode vejr. Håber ikke det holder stik, når de skriver at der kommer sne i morgen.
Christine på løbehjul.
onsdag den 17. marts 2010
En solskinsdag på legepladsen.
I dag onsdag har Christine været i den børnehave, som hun normalt går i, og så var hun hjemme og spise frokost, og skulle så i den nye børnehave igen i dag fra 1-3. Bagefter var vi lige hjemme efter kage og juice, som jeg havde lovet at tage med på legepladsen, hvor vores legeaftale foregik i dag pga. det gode vejr. Alle fem børn har bare løbet rundt og hygget sig, og nød at få en pause med kage og juice. Vi var på legepladsen i 2 timer. Nu har vi lige spist til aften, og har bare en rigtig træt pige, som har været aktiv hele dagen. Så hun har fået lov til, at hygge på sofaen med dyne og nuller til en god "skarptand"-film. Og så varer det vist ikke længe inden det er sengetid, så hun kan blive frisk til en sidste dag i hendes nye børnehave.
Christine frisk på en rutchetur.
Klatre er hun blevet rigtig god til.
Her vi alle samlet om "kagebordet". Det var super hyggeligt. Vi piger får ikke snakket så meget, som når vi normalt mødes hjemme hos en. Men vi får noget frisk luft, og så må vi jo mødes og snakke på et andet tidspunkt.
Christine i fuld fart hen over legepladsen.
Tre glade børn, som nyder at løbe rundt og lege.
Christine igen i fuld fart. Hvor får hun da al den energi fra??
Christine gemmer sig for Krister. Er ikke helt sikker på at han ledte efter hende, men hun morede sig gevaldigt.
tirsdag den 16. marts 2010
Christine's første dag i Kindergarten.
Da vi ikke pt. ved helt hvor længe vi skal være her, har vi været nødt til at forberede os på et nyt skoleår for Christine. Så derfor har hun været meldt til noget der hedder "Orientation" i Kindergarten på Mediapolis skole. Det er hvor børnene kommer der 2 timer om dagen i 3 dage, så de kan se hvad det er, og møde lærer og andre mulige elever. Kindergarten herovre svarer nok nærmere til vores børnehaveklasse, hvilket betyder skoledage fra 8.30-15.30 hver dag. Den tanke har moderen lidt svært ved at vende sig til :-) Nå men vores pige havde hendes første 2 timer i Kindergarten i dag, tirsdag den 16. marts, og det gik rigtig godt. Det var en stolt mor, der kunne efterlade et barn, der bare syntes det var vildt spændende, og ikke var ked af det overhovedet. Og da jeg hentede hende forsvandt al min tvivl om, om det nu vil være det rigtige valg at sende hende i Kindergarten. Hun havde haft det godt, og havde snakket med de andre piger, og syntes det var alletiders. Mens hun var i Kindergarten havde jeg lovet, at køre ind og købe en pakke til hende. Her er lidt billeder af en stolt pige.
En stor pige klar til hendes første dag i Kindergarten.
Og her en stolt pige med hendes pakke efter den første dag i Kindergarten.
Iiiihhh en påskehare, da der jo snart er påske.
Og der var mere i pakken, men det er altså ikke helt nemt at få ud.
Endnu en dinosaurus, som havde været på ønskelisten i et stykke tid. Den lyserøde påskehare var ikke på ønskelisten. Men nu er det jo en pige vi har, selv om det ikke altid kan ses på hendes legetøj, som mest består af dinosaurer, slanger, edderkopper og andet kryb. Så moderen prøver ihærdigt med tøselegetøj en gang i mellem, men det er nu det andet der åbentbart er mest spændende :-)
mandag den 15. marts 2010
Sommer-vejr.
Først lidt fra i går. Da Søren skulle børste tænder på Christine i går inden sengetid, sad hendes rokketand så løst at den kunne lirkes ud.. Så den her gang var der en tand til tandfeen, som så kom i nat og byttede tanden for 20 dollars.. Dejligt..
I dag, mandag, har der været rigtig godt vejr. Solen har skinnet, og temperaturen ligger omkring 15 grader. Christine skulle i børnehave, og jeg havde lovet hende, at hun måtte komme i Walmart og bruge hendes 20 dollars. Da vi kom hjem spiste vi frokost, og bagefter gik vi ud på terassen i solen. Christine har sin sandkasse på terassen, og har leget i den, mens jeg har siddet i solen og læst. Efter et stykke tid kom vores naboer, Janni, Krister og Iben en tur over. Børnene legede og Janni og jeg snakkede. Nu er Christine ovre hos dem og lege, og jeg skal snart planlægge noget aftensmad. Nu håber jeg vejret fortsætter sådan.
Her er lidt billeder fra dagen i dag.
Christine klar til børnehave.
Her er hendes nyanskaffelser. 3 dinosaurer.
Ude i sandkassen i solskinsvejr.
Sådan ser det ud for tiden i Christine's legerum i stuen. Legetøj overalt.
Christine, Krister og Iben leger i sandkassen, som efterhånden breder sig over hele terassen.
Janni hentede is til os. Uhm de var gode.
Christine og Krister leger fangeleg.
Frisk pige. Hun elsker at komme ud og lege.
Der holdes pause og "slikkes solskin", som Krister sagde.
Tre rigtig fjollede børn. Men de hyggede sig.
I dag, mandag, har der været rigtig godt vejr. Solen har skinnet, og temperaturen ligger omkring 15 grader. Christine skulle i børnehave, og jeg havde lovet hende, at hun måtte komme i Walmart og bruge hendes 20 dollars. Da vi kom hjem spiste vi frokost, og bagefter gik vi ud på terassen i solen. Christine har sin sandkasse på terassen, og har leget i den, mens jeg har siddet i solen og læst. Efter et stykke tid kom vores naboer, Janni, Krister og Iben en tur over. Børnene legede og Janni og jeg snakkede. Nu er Christine ovre hos dem og lege, og jeg skal snart planlægge noget aftensmad. Nu håber jeg vejret fortsætter sådan.
Her er lidt billeder fra dagen i dag.
fredag den 12. marts 2010
Chicago-tur.
Så kom (og gik) dagen, hvor tante og Mikkel skulle rejse hjem til Danmark igen. Christine var i børnehave i formiddag, og da hun var hentet, spiste vi frokost herhjemme. Efter middag begav vi os til Chicago. Køreturen gik fint, og begge børn tog en lur på et par timer. Ved halv fem tiden stoppede vi og spiste tidligt aftensmad. Det foregik på Culver's. Derefter gik det sidste stykke til Chicago, hvor vi ankom kl 7.30, og fik tante og Mikkel's kufferter checket ind. Og ja, så kom den hårde del. Vi skulle sige farvel! Jeg blev rigtig ked af det, for jeg synes bare, at de 2 uger er gået alt for hurtigt. Men vi fik sagt godt farvel, og på vej ud af lufthavnen havde vi en pige, som var rigtig ked af at tante og Mikkel skulle hjem. Hun var dybt ulykkelig. Men vi fik hende trøstet, og hun sov hele vejen hjem til Mediapolis. Nu håber vi, at tante og Mikkel's tur hjem går rigtig godt. Og så glæder vi os til at skal se alle derhjemme om 5 uger.
Så er vi på vej. Med kaffe og det hele :-)
Man kan godt blive træt, selv om man er midt i at spise saltkringler.
På Culver's til tidlig aftensmad.
Helt ærligt! Kan man andet end at komme til at savne sådan en charmetrold?? Og ja nu er det Mikkel vi snakker om :-) Men selvfølgelig kommer jeg til at savne min bedste veninde mindst lige så meget.
torsdag den 11. marts 2010
Tante og Mikkel's sidste dag i Mediapolis.
Tænk sig i dag var Elsebeth og Mikkel's sidste dag i Mediapolis. De har nu været her i 2 uger, og jeg synes lige de er kommet. Det har været så dejligt at se dem igen, specielt dejligt for mig at se Elsebeth, som er min bedste veninde gennem mange år. Det bliver trist at skulle sige farvel i morgen, men heldigvis kommer vi hjem på ferie om 5 uger.
Nå.. Tilbage til dagen i dag. Vi startede med at ordne noget vasketøj børnene og jeg, mens tante var i bad. Da vi havde badet begge to, og børnene var kommet i tøj, gik vi en tur på legepladsen igen, der nu er helt fri for sne. Det var så dejligt et vejr at komme ud i. Da vi kom hjem spiste vi frokost, og Mikkel fik en middagslur. Da Søren kom hjem skulle der lige handles til næste uge, og tante havde lige lidt ting, der skulle købes til hjemturen i morgen. Bagefter spiste vi aftensmad på Applebee's. Så nu står den snart på sengetid for børnene, og så skal vi voksne hygge lidt den her sidste aften. I morgen skal Christine i børnehave, og så spiser vi frokost herhjemme, og derefter går turen til Chicago.
Jeg havde to gode hjælpere til sammenlægning af vasketøj. Her er Christine i gang.
Og Mikkel igang med at lægge tøj sammen.
En tur på karussellen uden sne. Så dejligt.
"Hvem kommer først???"
To fjollehoveder på klatrestativet.
Der kæmpes for at gynge højt. Hun øver sig meget på selv at gynge, men det er altså ikke så nemt.
Der gynges lidt om kap.
To søde og dejlige unger. Vi kommer godt nok til at savne Mikkel og tante.
Christine og Mikkel har bare fjollet rundt her i eftermiddag inden vi skulle handle. Det er der kommet mange gode billeder ud af. Her er nogle af dem.
Selv om der har været nogle uoverensstemmelser, har de også leget utrolig godt sammen til tider.
Så kære nogle børn.
Kæmpe krammer på gulvet. Tror Christine og Mikkel kommer til at mangle hinanden i deres hverdag de første par dage efter at Mikkel og tante er rejst.
Nå.. Tilbage til dagen i dag. Vi startede med at ordne noget vasketøj børnene og jeg, mens tante var i bad. Da vi havde badet begge to, og børnene var kommet i tøj, gik vi en tur på legepladsen igen, der nu er helt fri for sne. Det var så dejligt et vejr at komme ud i. Da vi kom hjem spiste vi frokost, og Mikkel fik en middagslur. Da Søren kom hjem skulle der lige handles til næste uge, og tante havde lige lidt ting, der skulle købes til hjemturen i morgen. Bagefter spiste vi aftensmad på Applebee's. Så nu står den snart på sengetid for børnene, og så skal vi voksne hygge lidt den her sidste aften. I morgen skal Christine i børnehave, og så spiser vi frokost herhjemme, og derefter går turen til Chicago.
onsdag den 10. marts 2010
Gåtur i Mediapolis.
I dag har vejret været helt fantastisk. Vi har haft 14 grader og solskin. Så da Mikkel havde sovet til middag, tog vi jakker på og gik en tur i Mediapolis. Alt sneen er stort set væk, så det er dejligt igen at komme ud og gå. Da vi kom hjem, gik vi om på terassen, så Christine og Mikkel kunne lege lidt i sandkassen. Det fik de lidt tid til at gå med, men så fik de øje på at Debbie og Brad gik ude i indkørslen, og hvor Debbie og Brad er, er også Brinkley. Så vi måtte en tur over på den anden side af gaden for at sige hej til Brinkley. Mens vi snakkede hoppede Christine og Mikkel rundt i en lille vandpytte, og endte selvfølgelig med at blive både våde og beskidte. Inden vi gik hjem for at lave mad, var børnene så heldige at få slikkepinde af Debbie. En god og dejlig dag med supert vejr. Håber det er fordi foråret er kommet til Mediapolis. Det ville være skønt.
Tante, Mikkel og Christine på vores tur gennem byen.
Mikkel og Christine stiller ikke så tit op til fotografering, så når det endelig sker, er det med at få et godt billede. Og det blev det her vist.
Christine stiller op igen. Tror det gode vejr havde en god effekt på vores børn.
Tante og Mikkel i Mainstreet.
Christine's yndlings restaurant. Olde World i Mediapolis. Ja og også moderens yndlings restaurant.
Det gode vejr nydes foran huset.
Og det nydes i sandkassen på terassen.
Mikkel og Christine siger hej til Brinkley. De synes han er rigtig sød.
Christine midt i vandpytten.
To våde og beskidte børn.
Sådan ser man ud, når man har fået en grøn slikkepind.
Og sådan ser man ud, når man har fået en rød slikkepind.
Far og datter rydder op i legekøkkenet. Det er ikke altid helt nemt at skulle gøre det alene, når man er træt. Så faderen træder gerne til som hjælper.
Abonner på:
Opslag (Atom)
