søndag den 13. december 2009

Snemanden.

I dag søndag var vi inviteret på Martinis og spise brunch sammen med Debbie og Brad. Martinis er en restaurant i Burlington, som ligger på 4. etage med udsigt over Mississippi. De havde brunch-buffet, og der var masser af forskelligt mad at vælge imellem. Maden smagte rigtig godt, og vi havde en super hyggelig formiddag i godt selskab.


Da vi kom hjem stod den på bygning af snemand. Det havde Christine gerne villet længe, så nu var tiden. Sneen er begyndt at smelte og det var nemt at rulle. Her er et par billeder af snemanden og sneegernet :-)

lørdag den 12. december 2009

Julearrangement på Brandstationen




Lørdag aften var der i Mediapolis noget de kalder "living windows". Det går ud på, at forretningerne i to timer har pyntet vinduer med mennesker, og det er kun kreativiteten der sætter grænser.
Der var et lokale fyldt med juletræer pyntet af forretningerne, og så skulle folk stemme på det juletræ, de syntes var finest pyntet.
På brandstationen var der "chili-supper", børneleg og julemand, som man kunne blive fotograferet sammen med. Christine var med til børnelegen og vandt to gange. Gevinsten: kager!
Med lidt overtalelse blev hun også fotograferet sammen med julemanden. En rigtig hyggelig aften sammen med familien.

Leg i Sneen


I dag var vi inviteret med Curt og Lorenia ud til nogle af deres venner og kælke. De har en kæmpe bakke i haven.
Christine var ikke helt vild med det i starten. Hun brød sig ikke om alt det sne i hovedet. Men det blev bedre, og hun syntes til sidst at det var meget sjovt alligevel, og hun kørte også ned alene et par gange. For mit vedkommende har jeg ikke kælket siden jeg var barn. Men her var det både børn og voksne der kælkede, og vi havde en hyggelig og morsom formiddag ude i sneen.

onsdag den 9. december 2009

Hyggedag hjemme.

I dag onsdag den 9. december er børnehaven lukket pga. vejret. Der har sneet en del, og nu er det begyndt at blæse, så det er ikke særlig sikkert at køre til Burlington. Christine vågnede tidligt, da hun ikke kunne lide blæsten. Hun kom ind til Ann-Louise og skulle sove videre. Men det er altså ikke så nemt at skulle sove, når man ved der ligger en pakke i sokken fra julemanden. Så kl lidt i seks måtte vi op og se efter pakke, og pakke den op. Christine var stadig træt, så hun fik dyne og pude med ind på sofaen og hygge.. Og så har vi pyntet vores juletræ, så det er pyntet og fint til Søren kommer hjem i morgen-aften, hvilket vi glæder os rigtig meget til.

Her putter Christine på sofaen og ser Rasmus Klump.

Og her er så vores fine juletræ. Fint pyntet. Men tror der mangler lidt glimmer derpå. Og så selvfølgelig pakker under det :-)

tirsdag den 8. december 2009

Vinter i Mediapolis.

Her er et vinterbillede fra Mediapolis. Det havde sneet godt og der var en del sne, som I kan se. Desværre er der nu begyndt at regne. Øv. Men vi håber på mere sne inden jul.
Vi skyndte os ud for at købe en bobslæde til Christine, og kom da også på en lille gåtur med den.

onsdag den 2. december 2009

Thanksgiving 2009.

Fredag den 27. november fejrede vi Thanksgiving hos Tricia's forældre. Vi havde en rigtig hyggelig aften sammen med Tricia, Nick og deres børn, Tricia's forældre Mary Jo og Galen, Tricia's søster Gayla, hendes mand Jason og deres børn og udvekslingsstudent fra Eucador, og Hema, som er Tricia's indiske veninde, som nu bor i Boston.
Da vi allesammen var kommet, startede Tricia med at læse en bog, som hedder Squanto. Det er en tradition fra Nick's familie. Derefter spiste vi rigtig god mad, som der var masser af. Bagefter var vi godt mætte, og ville vente lidt med desserten, derfor legede vi en ordleg, som vi havde rigtig meget sjov med. Da vi var færdige med det, var det ombord i desserten. Og igen rigtig lækker mad, og rigeligt af det. Til sidst sad vi og fik kaffe i udestuen, og sad og snakkede. Vi havde en rigtig dejlig aften, som startede kl lidt i fem og først sluttede lidt over elleve, for vores vedkommende. Og hvor var det nogle dejlige mennesker at være sammen med.

Her er lige et billede af bordet inden vi gik til bords. Det var rigtig flot pyntet.

Et billede mere af bordet med Nick og børnene siddende ved det.

Bogen Squanto, som Tricia læste for os. Mary Jo havde købt en bog til hver familie, hvor hun skrev, at hun håbede vores første Thanksgiving ville give gode minder. Og det gjorde den.

Så er vi gået ombord i al den dejlige mad. Det smagte virkelig godt alt sammen. Her sidder: Christine, Ann-Louise, Søren, Mary Jo, Galen, Jason, Gayla og Hema.

Her er det Søren der er i gang, da vi legede ordleg. Nick sidder ved siden af brændeovnen.

Desserten.. Der var pumpkin-pie, ferskentærte, bærtærte og ris a la mande med kirsebær sovs. Sidstnævnte havde vi medbragt, og det var et hit. Det blev spist rub og stub. Dejligt.

Christine hørte vi ikke meget til. Hun sad det meste af aftenen og legede med klodser. Hun opførte sig så eksemplarisk, og de sagde allesammen at hun var meget "well-behaved". Dejligt at høre.

Her leger Christine med Gayla og Jasons datter. Christine synes det var dejligt med en stor pige, der gad lege med hende.

Mary Jo og Gayla i køkkenet.

Gayla og Ann-Louise.

Da vi tog hjem var jeg (Ann-Louise) meget stolt af vores datter. Mens jeg var ude i køkkenet, kunne jeg hører inde i stuen, min pige lege med Tricia. Og Christine sagde en del på engelsk, ikke sætninger men ord, og gjorde sig forståelig overfor Tricia. Det er første gang jeg har hørt hende "snakke" engelsk på den måde. Stor pige :-)

søndag den 29. november 2009

1. søndag i advent.

1. søndag i advent er nu kommet, og vi er allerede ved at være juleklar :-). En rigtig dejlig fornemmelse. Som I jo nu alle sikkert ved, kommer Søren en tur hjem til Danmark søndag den 6. december, men er der kun i 3 dage. Det bliver lidt underligt at han er i Dk, og Christine og jeg er herovre. Men vi klarer os, vi har jo en masse gode venner herovre. December bliver stille og rolig. Den 12. december skal vi til julehygge her i Mediapolis med julemand og "chilisupper" på brandstationen. Christine snakker i år rigtig meget om julemanden, så vi er nødt til at finde noget juletøj, og en der vil lege julemand, måske om eftermiddagen. Den 20. december henter vi Gitte ved toget, og hun bliver her i 10 dage. Vi glæder os rigtig meget til at skulle julehygge med hende. Ris a la mande, kulør til brunsovs og rødkål er på plads, takket være nogle stykker af jer derhjemme, men vi mangler stadig at finde den steg med svær på. Men det kommer nok.

Vores juletræ er rigtigt fint i år med masser af forskellige farvet lys på. Her er et billede af det uden pynt på. I skal nok få et billede, når der kommer pynt på også..

Christine har en julesok til at hænge i stuen, og hun håber jo så på at julemanden synes, at hun har været rigtig sød, så der kommer pakker hele december måned. Her på billedet er hun med hendes første pakke fra julemanden. Det er et spil hvor hun kan lære bogstaverne. Hvad de hedder, hvordan de udtales og hvordan de skrives. Det er en hun selv havde vist Søren, at hun ønskede sig. Der skal nok komme lidt billeder løbende fra vores jule måned.
Og lige til sidst, så er vores pige nu blevet så stor, at hendes "nuller" ligger i sengen næsten hele dagen, indtil Christine skal i seng igen. Og den er ikke med nogen steder henne...
Der kommer indlæg fra Thanksgiving, når vi lige får nogle billeder.. :-)

lørdag den 28. november 2009

Juleoptog i Burlington



Kæmpe juleoptog i Burlington. Politibiler, Brandbiler, Motorcykler, Skønhedsdronninger, Soldater og selvfølgelig Julemanden.

onsdag den 25. november 2009

Forsinket billede fra bryllupsdag.

På vores bryllupsdag den 22. juli, kørte vi til Iowa City og spiste på denne dejlige restaurant. Vi havde en hyggelig dag, og aften.

En tur i Elkhorn med naboer og Bruno.

En søndag i november kørte vi sammen med vores naboer og Bruno en tur til Elkhorn. Det er byen, hvor de har den danske vindmølle og restaurant med dansk mad.

Her er møllen, som man fra rigtig mange år siden flyttede fra Danmark og til USA.

Og her spiste vi, og vi fik god dansk mad. Der var frikadeller, steg, medisterpølse, rødkål, brunsovs, kartofler og stuvede grøntsager. Uuuhhhmmm det havde Ann-Louise drømt om længe.

Her Christine og Krister foran møllen.

I møllen havde de i indgangen et fint pyntet juletræ. Rigtig flot.

Efter Elkhorn kørte vi en tur til nabobyen, hvor de har en kopi af den lille havfrue. Her er det Christine, Krister og Iben foran hende.

Christine's gave.

En dag Søren kom hjem fra arbejde, havde han en gave med til Christine fra hans kollega, Danny Harris. Hun fik en malebog, en lille pose slik, en pakke farve og denne fine t-shirt med John Deere logo på. Malebogen og slikposen var også med John Deere.

Christine og Krister leger.

Christine vil gerne lege med Krister, vores nabo-dreng. De hygger sig rigtig meget sammen.

Her tegner Christine mens Krister tæller på kuglerammen.

Her sidder de og leger i Christines "legerum" i stuen.