Da vi allesammen var kommet, startede Tricia med at læse en bog, som hedder Squanto. Det er en tradition fra Nick's familie. Derefter spiste vi rigtig god mad, som der var masser af. Bagefter var vi godt mætte, og ville vente lidt med desserten, derfor legede vi en ordleg, som vi havde rigtig meget sjov med. Da vi var færdige med det, var det ombord i desserten. Og igen rigtig lækker mad, og rigeligt af det. Til sidst sad vi og fik kaffe i udestuen, og sad og snakkede. Vi havde en rigtig dejlig aften, som startede kl lidt i fem og først sluttede lidt over elleve, for vores vedkommende. Og hvor var det nogle dejlige mennesker at være sammen med.
Her er lige et billede af bordet inden vi gik til bords. Det var rigtig flot pyntet.
Et billede mere af bordet med Nick og børnene siddende ved det.
Bogen Squanto, som Tricia læste for os. Mary Jo havde købt en bog til hver familie, hvor hun skrev, at hun håbede vores første Thanksgiving ville give gode minder. Og det gjorde den.
Så er vi gået ombord i al den dejlige mad. Det smagte virkelig godt alt sammen. Her sidder: Christine, Ann-Louise, Søren, Mary Jo, Galen, Jason, Gayla og Hema.
Her er det Søren der er i gang, da vi legede ordleg. Nick sidder ved siden af brændeovnen.
Desserten.. Der var pumpkin-pie, ferskentærte, bærtærte og ris a la mande med kirsebær sovs. Sidstnævnte havde vi medbragt, og det var et hit. Det blev spist rub og stub. Dejligt.
Christine hørte vi ikke meget til. Hun sad det meste af aftenen og legede med klodser. Hun opførte sig så eksemplarisk, og de sagde allesammen at hun var meget "well-behaved". Dejligt at høre.
Her leger Christine med Gayla og Jasons datter. Christine synes det var dejligt med en stor pige, der gad lege med hende.
Mary Jo og Gayla i køkkenet.
Gayla og Ann-Louise.Da vi tog hjem var jeg (Ann-Louise) meget stolt af vores datter. Mens jeg var ude i køkkenet, kunne jeg hører inde i stuen, min pige lege med Tricia. Og Christine sagde en del på engelsk, ikke sætninger men ord, og gjorde sig forståelig overfor Tricia. Det er første gang jeg har hørt hende "snakke" engelsk på den måde. Stor pige :-)
Hej Ann-Louise
SvarSletTak for beretningen, dejligt at se/høre at I oplever noget og har det godt.
hilsen Anne Marie