lørdag den 26. december 2009

1. juledag.

1. juledag er jo dagen hvor de i USA fejrer jul de fleste steder. Vi var til frokost inviteret i byen sammen med vores genboer, Debbie og Brad, ud til hans mor. Brad's mor havde været så sød at købe en gave til Christine. Mere modellervoks og hun elsker det. Vi fik en masse god amerikansk mad, og det smagte rigtig godt. Bagefter hyggede vi os og sad og snakkede. Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag. Da vi kom hjem sad vi alle fire og hvilede, inden vi skulle videre i byen. Vi var nemlig om aftenen inviteret over til Aaron og Luann Schmidgall, og holde juleaften med dem og deres familie. Curt og Lorenia og deres 3 børn var der også, og Jane og Ron, som er Aaron og Curts forældre. Igen fik vi en masse god amerikansk mad. Da vi havde spist skulle børnene pakke gaver op, og vi havde hjemmefra snakket med Christine om, at hun jo havde fået hendes pakker dagen før. Men Jane og Ron havde købt to pakker med Polly pocket til Christine, og dem blev hun rigtig glad for. Ja de havde endda købt en pakke til Søren, Gitte og mig også. Igen havde vi en rigtig hyggelig aften i godt selskab.

Her pakker Christine pakken op fra Brad's mor.

Debbie og deres hund Brinkley. Han er bare så sød og vakker. En rigtig kramme-hund, ligesom Molly.

Debbie og Christine maler.

Debbie og Christine klipper, klistre og klipser papir.

Så er vi ankommet til Aaron og Luann's hjem. Her er deres flotte juletræ.

Her er alle børnene. Bagerst fra venstre sidder Curt's tre børn Sam, Naomi, Gabe, så sidder Aarons datter Rose ved siden af Christine, og foran ligger Aarons søn Jared.

Christine pakker pakke op fra Ron og Jane.

Polly pocket. Juhuuueee.. Det er nemlig også et hit her for tiden.

Gitte pakker hendes pakke op. En kalender med seværdigheder i USA.

Søren pakker pakke op.. Uuuhhhmmm chokolader..

Christine og Naomi leger. De hyggede sig rigtig meget. De leger rigtig godt sammen de to tøser.

Da vi var færdige med mad og pakker, sad vi piger oven på og snakkede og hyggede. Her sidder Lorenia på gulvet, i den lille sofa Jane, og i den store sofa Gitte og Luann.

Her befandt mænd og børn sig, mens vi piger snakkede. De sad i kælderen. Søren, Ron og Aaron spillede risk, og Curt, Rose og Jared spillede Wii.

Sådan ser Mediapolis ud her 2. juledag. Dejligt at sneen endelig kom. Så nu har vi i den grad hvid jul.

Juleaften den 24. december.

Torsdag den 24. december skulle vi fejre juleaften her hos os. Som de fleste ved har vi Gitte på besøg. Vi nyder at have selskab, specielt Christine. Gitte kan næsten ikke få lov til at være i fred, men hun er god med Christine. De klipper og klistre, leger med modellervoks og spiller på Gittes nintendo. Nå tilbage til vores juleaften. Vi fejrede den med danske traditioner. God mad, dansen om juletræet, julesange og selvfølgelig en masser pakker, i hvert fald til Christine.

Christine fik lov til at pakker lidt gaver op i løbet af dagen. Om formiddagen pakkede hun gaven op fra onkel Jesper, tante June og Fiona. Det var en spillemaskine der hedder en Leapster. Man kan få alle mulige forskellige spil dertil, men det er lærerige spil med tal, former og farver. Hun synes det er sjovt, også selv om spillene er på engelsk. Nogle gange skal hun lige have lidt hjælp til oversættelserne, men klarer det ellers flot.

Her spiller Christine på leapsteren med lidt hjælp fra far.

Her hygger vi alle fire på gulvet med at hjælpe Christine med spillet :-)

Om efter middagen fik Christine traditionen tro lov til at pakke pakken fra tante Elsebeth og Mikkel op.

Christine helt jule-klar i fin kjole og blomst i håret.

Fra tante Elsebeth og Mikkel var der modellervoks, hvilket er et stort hit hos Christine lige nu. Hun kan sidde og lege med det i lang tid af gangen.

Vores bord dækket klar til julemaden.

Christine og Gitte hygger.

Så har pigerne gang i madlavningen. Gitte var Ann-Louise's redning, da Gitte lavede de brune kartofler, og de blev så gode. Uhm..

Alle fire til bords. Maden smagte rigtig godt.

Så skuller der danses om juletræet. Anne Marie havde heldigvis sendt en syng-med-CD, så vi havde lidt hjælp til vores julesange.

Alle fire foran juletræet inden pakkerne skulle pakkes op. Vi pakkede en pakke op af gangen, så vi alle kunne se hvad vi hver enkelt fik. En rigtig god måde at pakke pakker op på.

Christines første pakke var fra bedstemor og bedstefar. Et kamera. Det var et hit. Hun løb rundt i huset og tog billeder, og hun er faktisk god til at tage dem.

Her pakkes der lidt flere pakker op. Christine fik rigtig mange fine pakker. Hun fik bla. nattøj, undertøj, spil, littelst petshop legetøj, kamera, leapster spillemaskine, modellervoks, sokker og så fik Christine og Ann-Louise i fællesskab en nintendo dsi. Et stort hit hos moren :-)
Alt i alt en rigtig god juleaften med dejligt selskab.

Lidt december-billeder.

Hele december måned har julemanden været her hver nat med pakke til Christine. Hun har nydt at stå op til noget der skulle pakkes op. Den ene dag fik hun et krøllejern. Hun vil gerne have krøller. Her er lidt billeder fra vores december mdr.

Christine er ved at få krøllet hår.. Det kan godt sommetider gøre lidt ondt. Men resultatet er hun glad for.

Lørdag den 19. december havde vi besøg af vores danske naboer, da de skulle rejse hjem til Danmark på ferie. Børnene byttede julegaver. Her er Krister med hans julegave fra os. Modellervoks.

Iben fik en dukke med lift og taske. Hun elsker babyer.

Christine har nydt at have Gitte her. De har hygget sig rigtig meget sammen.

Christine leger med hendes sidste kalendergave fra julemanden. Et slot, som hun har kigget på så mange gange, når vi har været ude og handle.

mandag den 21. december 2009

Så kom Gitte til Mediapolis.

I går, søndag den 20. december, var dagen, hvor Gitte skulle ankomme med tog til Galesburg. Toget var desværre i stykker, men de var hurtige og fik sat busser ind, så Gitte ankom til Galesburg togstation ca. kl 11 søndag formiddag. Vi hentede hende ved togstationen, og tålmodigheden var lille hos Christine. Hun har virkelig glædet sig til, at Gitte skulle komme på besøg. Vi skulle helst stå udenfor i kulden og vente på bussen, for tænk nu hvis Gitte blev væk :-) Det blev hun heldigvis ikke, og vi kørte mod Mediapolis med et lille stop i Burlington, hvor vi fik noget frokost.

Christine og Søren foran Galesburg togstation.

Der var rigtig koldt mens vi ventede på Gitte.

Her er der hygge med UP mandag formiddag mens mor koger risengrød. Christine var nede og vække Gitte. Hun var stået op uden Ann-Louise kunne høre det, og var gået i kælderen til Gitte. Hun havde medbragt pakken fra julemanden, som hende og Gitte pakkede op. Men vi skal lige have sagt, at hun skal vække os først, for Gitte skal have lov til at holde ferie mens hun er her. Vi nyder at havde besøg af hende. Det er dejligt med lidt selskab i hverdagen.

onsdag den 16. december 2009

Jule-program i børnehaven.

I dag, onsdag den 16. december, var der jule-program i Christines børnehave. De skulle have deres fine juletøj på, så i går måtte Christine og Ann-Louise ind til Burlington og købe ny julekjole og nye sko. Da vi kørte hjem, spurgte Christine efter om hun ikke måtte få krøller i børnehave, så vi måtte lige den vej af Tricia og hente krøllejern, hvilket moren var noget spændt på at skulle bruge. Men det lykkes alligevel at få det nogenlunde krøllet. Her er lige et par billeder af Christine med krøller, og i hendes nye kjole og sko, helt klar til børnehave. Søren havde taget et par timer fri, så han kunne komme med ind og se det, da Christine gerne ville have sin far med også. Bagefter kørte vi på Gator, og spiste en god frokost.



søndag den 13. december 2009

Snemanden.

I dag søndag var vi inviteret på Martinis og spise brunch sammen med Debbie og Brad. Martinis er en restaurant i Burlington, som ligger på 4. etage med udsigt over Mississippi. De havde brunch-buffet, og der var masser af forskelligt mad at vælge imellem. Maden smagte rigtig godt, og vi havde en super hyggelig formiddag i godt selskab.


Da vi kom hjem stod den på bygning af snemand. Det havde Christine gerne villet længe, så nu var tiden. Sneen er begyndt at smelte og det var nemt at rulle. Her er et par billeder af snemanden og sneegernet :-)

lørdag den 12. december 2009

Julearrangement på Brandstationen




Lørdag aften var der i Mediapolis noget de kalder "living windows". Det går ud på, at forretningerne i to timer har pyntet vinduer med mennesker, og det er kun kreativiteten der sætter grænser.
Der var et lokale fyldt med juletræer pyntet af forretningerne, og så skulle folk stemme på det juletræ, de syntes var finest pyntet.
På brandstationen var der "chili-supper", børneleg og julemand, som man kunne blive fotograferet sammen med. Christine var med til børnelegen og vandt to gange. Gevinsten: kager!
Med lidt overtalelse blev hun også fotograferet sammen med julemanden. En rigtig hyggelig aften sammen med familien.

Leg i Sneen


I dag var vi inviteret med Curt og Lorenia ud til nogle af deres venner og kælke. De har en kæmpe bakke i haven.
Christine var ikke helt vild med det i starten. Hun brød sig ikke om alt det sne i hovedet. Men det blev bedre, og hun syntes til sidst at det var meget sjovt alligevel, og hun kørte også ned alene et par gange. For mit vedkommende har jeg ikke kælket siden jeg var barn. Men her var det både børn og voksne der kælkede, og vi havde en hyggelig og morsom formiddag ude i sneen.

onsdag den 9. december 2009

Hyggedag hjemme.

I dag onsdag den 9. december er børnehaven lukket pga. vejret. Der har sneet en del, og nu er det begyndt at blæse, så det er ikke særlig sikkert at køre til Burlington. Christine vågnede tidligt, da hun ikke kunne lide blæsten. Hun kom ind til Ann-Louise og skulle sove videre. Men det er altså ikke så nemt at skulle sove, når man ved der ligger en pakke i sokken fra julemanden. Så kl lidt i seks måtte vi op og se efter pakke, og pakke den op. Christine var stadig træt, så hun fik dyne og pude med ind på sofaen og hygge.. Og så har vi pyntet vores juletræ, så det er pyntet og fint til Søren kommer hjem i morgen-aften, hvilket vi glæder os rigtig meget til.

Her putter Christine på sofaen og ser Rasmus Klump.

Og her er så vores fine juletræ. Fint pyntet. Men tror der mangler lidt glimmer derpå. Og så selvfølgelig pakker under det :-)

tirsdag den 8. december 2009

Vinter i Mediapolis.

Her er et vinterbillede fra Mediapolis. Det havde sneet godt og der var en del sne, som I kan se. Desværre er der nu begyndt at regne. Øv. Men vi håber på mere sne inden jul.
Vi skyndte os ud for at købe en bobslæde til Christine, og kom da også på en lille gåtur med den.

onsdag den 2. december 2009

Thanksgiving 2009.

Fredag den 27. november fejrede vi Thanksgiving hos Tricia's forældre. Vi havde en rigtig hyggelig aften sammen med Tricia, Nick og deres børn, Tricia's forældre Mary Jo og Galen, Tricia's søster Gayla, hendes mand Jason og deres børn og udvekslingsstudent fra Eucador, og Hema, som er Tricia's indiske veninde, som nu bor i Boston.
Da vi allesammen var kommet, startede Tricia med at læse en bog, som hedder Squanto. Det er en tradition fra Nick's familie. Derefter spiste vi rigtig god mad, som der var masser af. Bagefter var vi godt mætte, og ville vente lidt med desserten, derfor legede vi en ordleg, som vi havde rigtig meget sjov med. Da vi var færdige med det, var det ombord i desserten. Og igen rigtig lækker mad, og rigeligt af det. Til sidst sad vi og fik kaffe i udestuen, og sad og snakkede. Vi havde en rigtig dejlig aften, som startede kl lidt i fem og først sluttede lidt over elleve, for vores vedkommende. Og hvor var det nogle dejlige mennesker at være sammen med.

Her er lige et billede af bordet inden vi gik til bords. Det var rigtig flot pyntet.

Et billede mere af bordet med Nick og børnene siddende ved det.

Bogen Squanto, som Tricia læste for os. Mary Jo havde købt en bog til hver familie, hvor hun skrev, at hun håbede vores første Thanksgiving ville give gode minder. Og det gjorde den.

Så er vi gået ombord i al den dejlige mad. Det smagte virkelig godt alt sammen. Her sidder: Christine, Ann-Louise, Søren, Mary Jo, Galen, Jason, Gayla og Hema.

Her er det Søren der er i gang, da vi legede ordleg. Nick sidder ved siden af brændeovnen.

Desserten.. Der var pumpkin-pie, ferskentærte, bærtærte og ris a la mande med kirsebær sovs. Sidstnævnte havde vi medbragt, og det var et hit. Det blev spist rub og stub. Dejligt.

Christine hørte vi ikke meget til. Hun sad det meste af aftenen og legede med klodser. Hun opførte sig så eksemplarisk, og de sagde allesammen at hun var meget "well-behaved". Dejligt at høre.

Her leger Christine med Gayla og Jasons datter. Christine synes det var dejligt med en stor pige, der gad lege med hende.

Mary Jo og Gayla i køkkenet.

Gayla og Ann-Louise.

Da vi tog hjem var jeg (Ann-Louise) meget stolt af vores datter. Mens jeg var ude i køkkenet, kunne jeg hører inde i stuen, min pige lege med Tricia. Og Christine sagde en del på engelsk, ikke sætninger men ord, og gjorde sig forståelig overfor Tricia. Det er første gang jeg har hørt hende "snakke" engelsk på den måde. Stor pige :-)