I går tirsdag startede snestormen, som alle snakkede om hele mandagen. Christine havde fri to timer tidligere pga. vejret, men da hun skulle hentes, var det allerede slemt. Vi kom hjem i varmen, og Søren kom hjem en time før han skulle have haft fri. Stormen blev værre jo længere hen på aftenen vi kom, og vi havde oven i købet lyn og torden også. Det ses sjældent, og de kalder der thundersnow (tordensne). Vi fulgte stormen på vejrkanalen i går aftes, og rigtig mange stater er berørt. Nogle steder er folk uden strøm, og mange veje er lukket. Christine's skole er lukket i dag, onsdag, og hun og jeg har en hygge-dag herhjemme. Søren er dog taget på arbejde, men der er vist ikke mange folk på Hawkeye i dag :) I vores område er der vist kommet ca. 50 cm sne, som jo pga den hårde blæst ligger i kæmpe driver mange steder.

Et billede af snestormen. Det var inden det blev rigtig slemt.

Som I kan se er min "mand" i hjørnet ved siden af hoveddøren sneet helt til. Der var en stor snedrive helt oppe foran døren.

Christine spillede playstation efter at være kommet tidligt hjem fra skole.

Christine og jeg laver Valentins kort, som Christine skal have med i skole i næste uge.

Christine og Lanie hygger med film i soveværelset. Dejligt vi bare kan hygge herhjemme i varmen. I weekenden skulle der blive lidt varmere, ca omkring frysepunktet, og så håber vi lidt på, at vi kan komme ud og kælke et sted.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar