mandag den 15. november 2010

Update fra Mediapolis.

I weekenden spiste vi frokost sammen med Debbie og Brad om lørdagen. Vi spiste på Olde World. Om eftermiddagen tog Søren på jagt, og Christine og jeg hyggede herhjemme. Efter aftensmaden kom Debbie og Brad over, og vi hyggede med wii-spil. Søndag kørte vi til Burlington for at købe vinterstøvler til Christine, og handle madvarer. Christine fik sine vinterstøvler, og hun fik også et par nye tennissko. I dag mandag har Christine og jeg været hos Debbie. Jeg er blevet klippet og farvet, og Christine er blevet klippet. Bagefter hjalp Christine Debbie med at feje håret sammen og putte det i støvsugeren. Det synes Christine er hyggeligt. På onsdag har Christine tidligt fri, men så er hun, efter skole, meldt til noget der hedder "kid spanish day" på skolen. Det glæder hun sig til. Fredag skal jeg til "pampered chef party". Det er lige som tupperware, bare det er med køkkenudstyr. Lørdag morgen skal jeg til pige-kom-sammen på Olde World til morgenmad. Det bliver hyggeligt. Søren arbejder nu hele ugen. Dvs at han arbejder fra 8 morgen og er hjemme ved 17:30 tiden, og at han også arbejder fredag. Han er begyndt at træne sammen med to fra Hawkeye. De mødes i et motionscenter kl 5 om morgenen mandag til fredag inde i Burlington.
Om knap to uger er der thanksgiving, og vi skal med Debbie og Brad ud til Debbie's forældre til frokost torsdag i næste uge. Christine har i den uge fri onsdag, torsdag og fredag pga. thanksgiving.
Nu er der heller ikke så lang tid til at vi igen kommer en tur til Dk. Vi flyver herfra USA den 17. december, og ankommer i Ålborg lørdag den 18. Vi bliver igen denne gang hjemme i tre uger. Vi glæder os til at se jer alle igen.


Christine fejer. Det er med at holde tungen lige i munden, når man skal koncentrere sig :-) Det har hun efter sin far.


Der fejes lidt mere. Hun nyder at komme hos Debbie ( og det gør moderen også).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar