Tornadoadvarsel for Mediapolis.

Hej allesammen..

Vil lige dele vores spændende fredag med jer derhjemme, som ikke var så heldige, at dele spændingen med mig over messenger...

Vi var ude og kigge på møbler, og der var bare varmt.. De havde godt nok sendt thunderstorm warnings ud, men vejret var fint hele formiddagen og indtil over middag.

Da vi kom hjem lå jeg på min seng og læste, Søren så fjernsyn og Christine legede.. Rigtig hygge eftermiddag, inden vi skulle mødes med Bruno, Brian og Janni kl seks i Burlington. Min mobil bippede (som den havde gjort et par gange idag pga thunderstorm warnings), men men men, denne gang sagde den tornado warning.. Hvilket betyder, at der er set rotation i skyerne, eller at der er set en tornado på jorden. ( Tornado watch er når der bare er vejr forhold der kan skabe tornadoer).

Jeg gik stille og roligt ind til Søren, og viste ham beskeden.. Han reagerede ikke rigtigt, før han slog over på vejrkanalen, og der kørte over skærmen at der var tornado warning for Des Moines county.. Så vi pakkede dyner, lommelygter, legetøj og pcere og tog med i kælderen.. Tror aldrig jeg har haft sådan et adrenalinsus.. Hold da op jeg var spændt og rigtig bange.. Det hjalp lidt, at jeg kunne sidde og skrive med Trine på messenger. Det tog tankerne lidt fra, at det jo rent faktisk kunne blive en alvorlig situation.

Vi sad dernede i måske en halv time, og så afblæste de igen.. Men der kom en thunderstorm, som vist bar nogle slemme vindstød med sig. Så Christine og jeg blev i kælderen og legede.. Søren kom ned kl halv seks, og spurgte om vi var klar til at køre... Jeg fortalte ham, at han da måtte være rablende vanvittig, siden han troede at jeg skulle ud, næ nej jeg skulle sidde i kælderen hele aftenen, til jeg var 110% sikker på at der var fri bane... Han sagde, at det var drevet over og jeg gik, lidt mod min vilje, med til at vi skulle køre. Der var blæst nogle grene af træerne rundt omkring.. Men ellers var der ikke sket noget..

Vi fik en rigtig hyggelig aften samme med de andre i Burlington.. Men er godt nok noget træt her til aften.. Det tager på kræfterne, når man skal holde sig glad, trods spændingen og angsten, for at Christine ikke skulle blive bange... Havde vi ikke haft hende, tror jeg, at jeg var gået meget mere i panik..

Men sådan er det jo nok herovre.. Mon man vænner sig til det???

Håber I alle har det godt derhjemme..

Hilsen Ann-Louise.