søndag den 27. februar 2011

Siden sidst.

Hele den sidste uge har udlejerne arbejdet på, at få kælderen tør. De har støvsuget masser af vand op, og der er sat blæsere og affugterer op dernede, og det ser ud til at hjælpe godt.
Vi har igen fået lidt sne, men ikke voldsomt meget. Vi glæder os til foråret, og til at komme lidt mere ud.
Christine har været syg de sidste 3-4 dage. Det startede med feber og opkast torsdag morgen, og fredag var feberen steget, så jeg tog hende til lægen, og hun fik noget penicilin. Feberen er væk nu, men hun hoster rigtig meget. Håber snart penicilinen hjælper på det.
Så har vi planlagt Chicago weekend sammen med Debbie og Brad. Vi tager toget fredag den 25. marts til Chicago, hvor vi bliver til søndag den 27. marts. Vi skal bo på et fint hotel down town Chicago. Hotellet hedder Affinia, og ligger meget tæt på American Girl butikken, som vi selvfølgelig skal besøge, mens vi er der. I maj er der sat en weekend af, hvor vi tager til Minneapolis sammen med Zoe og hendes forældre. Pigerne skal besøge American Girl butikken deroppe sammen.
Det er lidt underligt at tænke på, at vi om tre måneder skal sige farvel til alle vores venner herovre. Det bliver hårdt at sige farvel, men samtidig glæder vi os til at komme hjem til lille Danmark igen.


Christine og jeg sov i stuen en af nætterne hun var syg. Her har Søren fanget os en tidlig morgen.

søndag den 20. februar 2011

Christine hjælper hendes far.

Christine synes det er meget hyggeligt med vand i kælderen, og har i løbet af eftermiddagen hjulpet hendes far nede i kælderen. Først i bare tæer, indtil moderen fandt ud af at hun ikke havde noget på fødderne. Derefter var det på med gummi-røjserne ;)


Christine i hendes gummistøvler klar til at hjælpe ;)

Oversvømmelse.

Natten mellem lørdag og søndag havde vi rigtig tordenvejr med masser af regn. Så meget regn at vores kælder er helt oversvømmet. Vi nåede at få alle vores ting op, inden hele kælderen blev oversvømmet. Nu har Søren og Brad fået sat en pumpe i gang dernede, men der er meget vand, og det kommer til at tage noget tid at få det ordentligt tørt. Vi har pt. ikke fået fat i udlejerne ang hvad de vil gøre. Men vi begynder nok bare at pakke nogle af tingene fra kælderen.


Christine har leget meget på trappen, mens Søren har været i kælderen.


Alt det mørke er der hvor vandet er trængt igennem tæppet. Der ligger dog et lag vand under tæppet over det hele.

mandag den 14. februar 2011

Valentins dag.

I dag mandag har det været Valentins dag. Christine's klasse skulle have Valentins party, så hun skulle fint i tøjet. Jeg har over middag passet Maylen, så Tricia kunne komme til Solomon's Valentins party. Ellers har vi ikke lavet noget spændende.
På fredag skal vi til Curt's 30 års fødselsdag. Det foregår på Martini's.


Christine klar til Valentins party i skolen.


Christine med alle hendes fine Valentin's kort.


Jeg fik for øvrigt også et fint valentins kort i dag. Det var fra Debbie.


Her er hvad der stod skrevet. Jeg blev rigtig rørt, og jeg kan ikke beskrive, hvor hårdt det bliver at skulle rejse herfra til juni, selv om jeg også glæder mig til at komme hjem til Danmark.

søndag den 13. februar 2011

Shoppetur.

I dag søndag kørte Christine og jeg en tur til Burlington. Vi skulle handle mad, men skulle også kigge efter sengetøj til Christine. Vi havde en hyggelig tur, og Christine fik en masse fine sager.


Christine har her fået hendes nye sengetøj på, og fået hendes nye pynte-bamser sat på sengen.


Kjolen "vi" absolut ikke kunne leve uden ;)


Christine går tur med hendes hund. Den er dog ikke ny :)

lørdag den 12. februar 2011

Middagsaftale.

I dag lørdag havde vi gæster til middag. Vi havde inviteret Julie, Bryan og Zoe. De kom kl fire, så pigerne kunne lege inden vi skulle spise. Det har været en hel fantastisk hyggelig eftermiddag og aften, og pigerne har nydt hinandens selskab i fem timer. Og vi har nydt at snakke med Julie og Bryan, og lære dem bedre at kende. Vi har fastsat dato for en weekendtur i maj, så pigerne kan få noget tid sammen, inden vi flytter hjem til Danmark.


Pigerne leger med slanger.


Kæmpe krammer!


To fjollede tøser.


Søren og Bryan snakker.


Zoe havde hendes Lanie med. Og hun havde også medbragt natkjoler, sådan at de alle fire kunne blive ens.


Hviske tiske fnise! De hyggede sig super meget. Vi hverken hørte eller så dem ret meget.

onsdag den 9. februar 2011

Valentinskort.

Christine skal igen i år have valentinskort med i skolen. De skal på fredag holde valentinsparty. Vi har, som sidste år, lavet kortene selv. Her er et billede af et kort.


Smilende pige i et hjerte. Det passer vist lige til valentinsdag :)

søndag den 6. februar 2011

Super Bowl.

Søndag aften var vi hos Brad og Megan for at se Super Bowl. Vi var 6 par samlet med børn. Alle børnene hyggede sig. Christine legede med Naomi og en anden pige, MacKenzie. Hun var på samme alder som Christine, og de legede godt sammen.
Brad og Megan havde bestilt pizza, og så havde vi andre snack med. Vi havde en hyggelig aften.


Børnene legede godt sammen.


Og mændene så football. Vi piger sad i køkkenet og snakkede.

lørdag den 5. februar 2011

Kælketur.

I dag lørdag har vi været ude og kælke. Curt havde spurgt Søren, om vi ville med ud til en fra kontoret på Hawkeye og kælke. Vi takkede ja, og fik et par sjove timer på en pænt stor kælkebakke. Da vi var godt i gang med at kælke, kom også Ben, som Christine går i klasse med, sammen med hans mor Jen og hans lillesøster Emma. Efter kælketuren tog vi til Burlington for at spise til aften, og for at handle lidt, hvilket blev til meget :) de havde nemlig fået rigtig meget sommer tøj hjem til Christine's størrelse.


Klar til afgang.


Og så gik det ellers ned af bakken.


Og sådan kom man så op igen ;) De havde tre af disse til at hente børn og voksne op igen.


Sneboldkamp.


Mere Sneboldkamp.


Christine og Curt smider sne på Søren.


Curt "ordner" Christine.


Christine og Naomi legede som sædvanligt godt sammen.


Så skulle der gøres klar til at køre om kap.


Løb! Hvis nogen er i tvivl, ja så er det Søren og Curt.


De fleste af turene op igen foregik med en af kælkene spændt efter vognen.

Efter vores handletur kørte Søren ind til Curt for at se cagefighting. I morgen skal vi ind til Brad og Megan for at se Super Bowl. Det skal nok blive hyggeligt.

fredag den 4. februar 2011

Christine og Zoe

Her er et eksempel på hvorfor det tager Christine og jeg, ja og sikkert også Julie og Zoe, rigtig lang tid inden vi er hjemme fra skolen efter at Christine har fået fri....


SNE!


Og mere SNE!

Pigerne er så vilde med at lege i sneen, at det tager os en halv time, at komme fra skolen og til bilen.

torsdag den 3. februar 2011

Endnu en sne-dag hjemme.

I dag torsdag har Christine haft endnu en sne-dag hjemme. Skolen var stadig lukket pga. vejret. Vi sov til kl 8:20, og det var dejligt, da det er længe siden vi har gjort det. Efter morgen mad og bad skulle håret sættes fint, da vi skulle med Søren på Olde World for at spise frokost. Så det var frem med krøllejernet, så der kunne laves krøller til anledningen :) Efter at Christine havde fået lavet krøller, skulle Lanie's hår også ordnes, fordi hun skulle selvfølgelig med ud og spise.
Efter frokosten hyggede vi herhjemme. Sidst på eftermiddagen blev Natalie og jeg enige om en spontan tur på den lokale restaurant, 61 Chop House, for at spise til aften. Natalie hentede mig her lidt over syv, og vi havde et par hyggelige timer sammen bare os to.
En rigtig hyggelig dag. Men nu er vi klar til en normal skoledag i morgen.


Christine og Lanie klar til Olde World.


Christine er stadig rigtig glad for sin nuller, og nogle gange går hun ind og nuller lidt med den :)


Natalie og jeg på Chop House. Uhm, vi fik god mad, og varm kakao til dessert. Rigtig hyggeligt.

onsdag den 2. februar 2011

Snetur.

Søren kom i dag igen tidligt hjem fra jobbet. Så vi benyttede os af muligheden for at komme lidt udenfor alle tre. Vi trak i godt med tøj, og fandt bobslæden frem. Det blev til en lille gåtur, da der var temmelig koldt udenfor. Men godt med lidt frisk luft.


Christine klar til gåtur.


Hurtigere, hurtigere! Det var Christine's ord til hendes far :)


En stor snedrive er ikke til at gå forbi uden at skulle lege i den.


Kuk kuk! Her er jeg!


Christine er vild med at lege ude i sneen.


Her er så et lidt bedre billede af min lille "mand" udenfor døren. Han må fryse med alt det sne omkring sig ;)