torsdag den 19. august 2010

Lidt nyt.

I sidste uge fik Christine 2 pakker hjemme fra Danmark. En fra mormor med pippibog og sokker, og en fra onkel, tante, Fie og Gutten med en pippi malebog. Christine blev rigtig glad for pakkerne.
I går var vi en tur i poolen, da vejret var rigtig godt, og det er sidste uge poolen har åbent. Derhenne mødtes vi med Janni, Tricia, Natalie, Megan og Trisha. Trisha's svigerinde Terra var der også. Allesammen med børn. Børnene havde det rigtig sjovt. I formiddag kommer Sally Schmidgall her med hendes tre børn. Christine skal gå i klasse med den mellemste Olivia, så nu kan de lære hinanden lidt at kende, inden de starter skole på mandag. Puha som tiden da går stærkt. I aften skal vi hen på skolen med alle Christine's skolesager. Det bliver lidt spændende at se det hele.


Pakke fra Danmark. Juhuueee!


Moderen har købt farver til at male på spejle og vinduer med. Så nu har Christine to storer traktorer på hendes spejl, som hun selv har malet.


Her er de fleste af børnene, som Christine legede med ved poolen. Annika, Hallie med Kale, Libby, Christine, Aubrey, Solomon, Maylen, Ava og Ella.

søndag den 15. august 2010

Monkey Joe's.

I dag var vi alle tre en tur i Monkey Joe's. Christine ville gerne have Søren med ind og se det. Christine morede sig, og i dag var Monkey Joe der i egen person :-), og han lavede tatoveringer. Det var ikke nemt at finde en bar plads på Christine's arm, men det lykkedes alligevel. Christine morede sig, og nød at have hendes far med, så hun kunne vise ham det hele.
Bagefter kørte vi en tur i Toys'r'us. Der fandt vi et lege hus til Christine's samling af Sylvanian families. Så nu har hun et hus til dem. Men ønsker sig vist både flere huse, møbler dertil og familier. Igen en dejlig dag. I morgen melder hverdagen sig igen med kun en uge tilbage af Christine's sommerferie.


Christine og Monkey Joe.


Christine havde det så sjovt igen i dag.


En glad pige.


En køretur med spiderman blev det også til.


Christine med hendes nye dukkehus.

lørdag den 14. august 2010

Iowa State Fair.

I dag lørdag har vi været til State Fair her i Iowa. Det var et kæmpe stort marked. Der var madboder i lange baner, masser af dyr, masser af ting at prøve og masser af ting at se på. Vi kørte derop sammen med Debbie og Brad, og vi var der ved 1 tiden og blev der til ca 4-5 tiden. Bagefter ville Søren gerne i en butik der hedder Bass Pro Shop. Det er en kæmpe jagt og fiskeri butik, og den var bare flot. Jeg var meget imponeret over den. Og så havde den da også en pæn dametøjsafdeling :-) Nu er vi så hjemme efter en rigtig god og begivenhedsrig dag. I morgen står den vist på Monkey Joes en tur.


Familien Brissey....


Og familien Larsen klar til fair. Vi blev guided til en p-plads langt fra markedspladsen, så vi tog bussen hen til markedet.


Alting er bare større herovre :-) Mejetærsker med skærbord til majs. Denne her høster 12 rækker majs på en gang.


Det største får i Iowa. Vejer ikke mindre end godt 200 kg.


Og den største gris, som vejede ca 600 kg.


Den største tyr. Ved ikke vægten på den, men han var STOR.


Skiltet udenfor tyrens bur.


Der var en fin lille kalv, som Christine fik lov til at klappe. Den hed Tiny Tim.


Så var der slanger. Til venstre i billedet kan man se Christine's hånd, så det giver måske en ide om, hvor store de her slanger er.


Christine med hendes første candyfloss. Desværre kunne hun ikke lide den!


Kæmpe rutchebane. Den var sjov. I hvert fald turen sammen faderen.


For da hun kørte selv....


Så hun sådan her ud bagefter :-)


Da vi var i "husafdelingen" kunne børnene mange steder få tatoveringer. Så Christine fik en...


Og to....


Og tre, og fire, og fem, og seks, men de sidste tre har vi ikke billeder af :-)


Lige et stemningsbillede ned af en af gaderne. Der var rigtig mange mennesker der.


Indgangen ind til shoppen, som vi var i bagefter.


Meget imponerende indretning. Det var bare så flot derinde.


En stor bjørn, og en farlig en af slagsen efter Christine's ansigtsudtryk at dømme.

fredag den 13. august 2010

Natalie's 30 års fødselsdag.

I går var jeg, Ann-Louise, inviteret til Natalie's fødselsdag. Hun havde arrangeret en pigeaften med ostefondue og chokoladefondue. Vi var omkring 15 piger, og vi havde en rigtig hyggelig aften med god mad, leg og rigtig godt selskab.
Jeg har aldrig fået ostefondue, men det var super godt. Der var broccoli, blomkål, gulerødder, bønner og brød til at dyppe i osten. Da vi havde spist "legede" vi noget, hvor man først skulle skrive noget, feks. svømme på det første papir, derefter skulle det sendes videre, og den næste skulle så tegne det der var skrevet, og den næste skulle så skrive hvad tegningen "sagde". Det kom der nogle sjove historier ud af :-), og vi morede os med det.


Alle gæsterne til fødselsdagen.


Masser af mad. Uuhhmm det var super godt.


Marie Schmidgall og jeg. Marie arbejder på Hawkeye.

onsdag den 11. august 2010

Vanddag.

I dag har vi rigtig været ude og lege i vand. Først i formiddags, hvor vi havde aftalt med Janni, at børnene kunne lege i vand i haven, og jeg kunne lige nå at møde Janni's bror, hans kone og deres to børn. Alle fem børn legede godt i bassinet et par timer, før vi så skulle ind og lave frokost til Søren. Da Søren kom hjem her i eftermiddag, kørte Christine og jeg hen til poolen, hvor vi mødtes med Tricia, Solomon og Maylen. Vi havde en hyggelig eftermiddag, og hvor var det dejligt at komme i poolen igen efter en lang pause. Vi skal se, om ikke vi kan komme derhen en del i næste uge, da det er den sidste uge de har åbent.


Børnene hyggede sig rigtig meget henne i poolen.

tirsdag den 10. august 2010

Playdate.

I dag har vi haft besøg af Trisha og hendes 3 piger, Mya, Ella og Ava. Pigerne har hygget sig, og jeg har nydt at have Trisha at snakke med.
Da pigerne var taget afsted, tog Christine og jeg på Olde World og spiste frokost. En hyggelig dag indtil nu.


Christine ville klædes ud som pippi mens pigerne var her.


Hvad mon de nu har fundet på.


Pigerne legede godt sammen.


Og de fik også set lidt Pippi.

søndag den 8. august 2010

Traktortræk.

I dag kørte vi til en lille by, der hedder Winfield. Der skulle være traktortræk, og en af Sørens kollegaer skulle køre traktor. Det var ikke noget stort, men det var meget hyggeligt mens vi var der. Vi kørte dog inden Dan Harris skulle trække, da der i dag har været meget varmt, og ja det er der stadig, og kl er næsten otte. Der var også udstillet en del gamle biler på pladsen, som vi var rundt og se. Bagefter stod den på indkøb i Walmart i Mt. Pleasant.


Søren og Christine ved en af de gamle biler.


Det her var min favorit. Men den var godt nok ikke gammel :-)


Den her lignede mest noget fra en skrækfilm.


Den her var til salg, og søren mente vi skulle købe den. Men den kræver vist lige en kærlig hånd før den bliver rigtig fin.


Dan Harris' traktor.

fredag den 6. august 2010

Shoppetur til Davenport.

I dag fredag var Christine, Debbie og jeg på shoppetur. Først shoppede vi lidt til mig, derefter sko til Christine. Derefter kørte vi på Mongolian Grill, og spiste frokost. Efter frokosten kørte vi i noget, der hedder Monkey Joes. Det er et hoppeborgsland. Christine morede sig rigtig meget, og fandt også en "legekammerat" mens vi var der. Hun var ikke til at drive derfra. Til sidst kørte vi i Toys'r'us, og så gik turen hjem.


Christine spiser nudler på Mongolian Grill.


Debbie fletter Christine's hår.


Christine og hendes nye legekammerat.


Hun havde så meget sjov.


En glad pige.


Der var mange sjove hoppeborge.


Klar til rutchetur.


Først troede hun ikke hun kunne kravle op her. Men det lykkedes alligevel.


"Øv skal vi hjem! Jeg vil ikke hjem!"