onsdag den 27. januar 2010

Hverdagen.

Det har været en stille og rolig uge indtil nu. Vi har ikke lavet en hel masse. Men lidt er det alligevel blevet til. Mandag da Ann-Louise havde hentet Christine, tog de på Olde World for at spise frokost. Det er altid et hyggeligt sted at komme, og Christine elsker det. Men maden er også god der. Onsdag eftermiddag efter at Søren kom hjem, tog Christine og Ann-Louise hen til Tricia, så børnene kunne lege, og de to voksne snakke. Det var som sædvanligt rigtig hyggeligt, og Christine og S er blevet rigtig gode til at lege sammen. De hyggede sig rigtig meget. Fredag aften skal Ann-Louise til pigeaften hos Janni, så Brian og børnene kommer her og spiser. Søndag aften er vi inviteret til reception på den lokale restaurant, 61 chophouse. En af Sørens kollegaers datter skal til Korea, og de holder afskedsreception. Der er nok ikke så mange vi kender, men så lærer vi sikkert nogle at kende. Det skal nok blive hyggeligt og sjovt.
Nedenfor er der lidt billeder fra ugen.

Christine snakker med bedstemor over computeren.

Christine på Olde World. Hun ser lidt betænksom ud, men er såmænd bare ved at røre i hendes sodavand.

Hygge med far inde i sengen efter han kom hjem fra arbejde. Det er altid et hit, når han kommer hjem. Men hun ser jo heller ikke ham så meget, som hun ser sin mor.

Christine synger med på "den lille frække frederik".

Christine og S leger med moonsand. Et stort hit. Så der er nok et fødselsdagsønske.

S lod pænt Christine spille på hans leapster, og var rigtig sød til at hjælpe hende med det.

Lille M ville også gerne fotograferes, så her har hun fået fint hårbånd på, og stiller op til fotografering. Sådan en charmetrold.

søndag den 24. januar 2010

Travl weekend.

Denne weekend endte med at være temmelig besat. Vi havde inviteret Debbie og Brad til dansk julemiddag fredag aften. Det eneste vi manglede var rødkålen, men kun fordi Ann-Louise glemte at købe rødkål inde i Burlington, ellers havde hun forsøgt at lave dem selv. Men det blev en god middag alligevel. Vi hyggede os med spil på wiien, og Christine elskede det. Hun er blevet hel god til at spille. Lørdag morgen ringede Tricia, og spurgte om vi kom der og spiste til aften. Vi takkede ja. Vi fik chili på amerikansk facon, og det smagte rigtig godt. Man kommer saltkiks, creme fraiche og revet ost i chilien og rører rundt. Uuuhhmmm det smagte fantastisk. Da vi havde spist kom Aaron og Luann og deres to børn Jared og Rose. Mændene skulle spille risk. Vi piger gik i kælderen og spillede kort, snakkede og så Mr. Bean. Vi havde en rigtig god og hyggelig aften, og kl blev over tolv, inden vi var hjemme med en meget træt pige.
Søndag sov vi længe allesammen. Dejligt. Debbie og Brad havde tilbudt at passe Christine, hvis vi gerne ville i biografen og se Avatar, så søndag kl 3 blev hun afleveret på den anden side af gaden, og vi kørte til Burlington i biografen og spiste derinde bagefter. Filmen var fantastisk og er helt klart værd at se. Da vi hentede Christine ville hun ikke med hjem. Hun havde haft det så hyggeligt. De havde malet med neglelak, klistret med små post-its, leget med Brinkley, gået tur med Brinkley og så havde de været på den lokale restaurant "61 chophouse" og spise til aften. Debbie og Brad fortalte begge at de var forbavset over, hvor meget engelsk Christine forstår og snakker, når vi ikke er der. Men så er hun jo også nødt til at gøre en større indsats, end når vi er der, for der er ikke nogen til at oversætte. Men hvor er det dejligt at hente sit barn, og få at vide at hun gør en stor indsats for at snakke og forstå sproget herovre.
Så det har været en travl, men rigtig god weekend. Næste weekend tager vi den nok lidt mere med ro. Bortset fra tøseaften hos Janni fredag aften.
Nedenfor er der lidt billeder af Christine hos Debbie og Brad.

Christine leger med Brinkley. Hun kastede benet og Brinkley hentede det igen. Det syntes hun var sjovt.

Lidt workout blev det også til mens hun var på visit.

Her leger hun hos Debbie og Brad.

Og her har hun fået lov til at male på papir med neglelak :-). Hun hyggede sig rigtig meget.

Lørdag aften hos Tricia og Nick. Drengene spiller Blokus 3D.

Her er de kommet igang med risk spillet. En sej kamp.

Luann, Rose og Ann-Louise før de forsvandt i kælderen for at spille.

søndag den 17. januar 2010

En tur i fun city vandland.

Søndag den 17. januar tog vi om formiddagen i vandland sammen med Janni og Brian og deres to børn. Christine nød det. Hun elsker at svømme. Der er masser af små rutcherbaner, og "springvand". Hun er blevet en rigtig vandhund efter vi har besøgt Mediapolis poolen hele sommeren. Bagefter spiste vi frokost sammen på restauranten der er i fun city. Det var en rigtig god formiddag, og trættende at svømme, Christine faldt i søvn på vej hjem, og det ser ud til at hun tager en ordentlig skraber.

Christine og Krister svømmer.

Hele familien Larsen under vand. Selv om Søren ikke var helt vild med det. Vandet var lidt koldt.

Christine klar til at rutche.

Christine og Krister.

Der var også plads til lidt sjov og ballade hos vi voksne. :-)

Christine og Krister svømmer rundt under paddehatten.

Her et billede af hvordan der ser ud i vandland. Det er rigtig fint.

Christine og Krister på vej til rutchebanen.

Til sidst en tur i det dejlig varme boblebad. Det var godt at blive varmet lidt igennem.

Sådan ser man ud efter en formiddag i badeland, og en tur på restaurant. Rigtig træt.

Wii-aften med Janni og Brian.

Lørdag den 16. januar havde vi besøg af Janni, Brian og børnene til spisning om aftenen. Det er kun en uge siden de kom tilbage til USA, efter 3 uger i Danmark. Børnene legede, og vi voksne fik lige et spil wii. En rigtig hyggelig aften.

Janni og Ann-Louise i gang med et spil tennis. Pyha vi fik varmen.

Søren og Brian spiller tennis. De fik vist også varmen.

Krister og Iben i gang med at lege.

torsdag den 14. januar 2010

M&M's-skålen.

Søren kom i denne uge hjem med denne fine skål til Ann-Louise. Den er lavet af en af de ansatte i værkstedet på Hawkeye. Christine er specielt vild med den, da manden der har lavet den, havde sagt til Søren at den var rigtig god til M&M's :-). Det virker måske ikke som noget, der ville imponerer en hver, men for mig (Ann-Louise) gør det, at jeg føler at vi virkelig er velkomne her. Ikke at jeg på noget tidspunkt, ikke har følt mig velkommen. Men de små ting folk gør for os her, får mig til virkelig at føle mig hjemme. Men i hvert fald er jeg glad for skålen, og den står nu på baren fyldt med M&M's.

Christine's kunstværker.

Christine er vild med at tegne, og i børnehaven laver de rigtig mange malerier. Hun er faktisk blevet hel god til at male "rigtige" ting. Hun er stadig glad for hendes børnehave, men synes at det er ved at være lidt trælst, at de ikke snakker dansk, og at hun ikke snakker engelsk. Men hun klarer sig flot. Hun er begyndt at prøve at snakke engelsk, hver gang vi er sammen med nogle af vore amerikanske venner, og hun gør sig rimeligt forståeligt.
En dag vi sad og tegnede, bad hun Ann-Louise række hende en "pencil", Ann-Louise kigge underligt på Christine og sagde, "vi har da ingen pensel her", Christine rejste sig og hentede en blyant! Måske moren skulle tage nogle engelsk kurser :-) Christine siger stadig ikke blyant, men pencil, og hun siger heller ikke rygsæk, men backpack, så lidt amerikaner er hun blevet. Christine forsøger også at lære vores genbo Debbie dansk. Det har de meget sjov ud af. Debbie har faktisk fundet en side online, og prøver at lære nogle danske sætninger. Sjovt som man tager andre traditioner og sprog til sig, fordi man lærer nogen fra et andet land at kende. Der bliver helt sikkert nogle amerikanske højtider, som vi ikke har i Danmark, men som vi kommer til at fejre, når engang vi flytter hjem igen. Bla. Thanksgiving. Jeg ved også at Tricia's familie, har gjort ris a la mande til en del af deres julemad, og vil gøre det fremover. Men sådan er det nok, når første man har et andet lands kultur så tæt på.
Nå tilbage til Christine's kreativitet.. Her er et billede af noget af det hun har lavet i børnehaven.

søndag den 10. januar 2010

Pizza Ranch.

I dag, søndag, har vi ikke lavet en hel masse. Vi har slappet lidt af, og Christine har faktisk leget med hendes legesager, og ikke spillet nintendo :-) Hun er rigtig glad for hendes nintendo, og vil helst bare sidde og spille, men det synes hendes mor ikke altid er en god ide, man skal også lege lidt aktivt med sine legesager. (Og så kan moren jo få lov til at låne nintendoen i mens.) ;-) I morgen satser vi igen på, at der er vejr til at Christine kan komme i børnehave, og Ann-Louise kan komme ind og træne.
Til aften var vi på Pizza Ranch og spise. De har en stor buffet med salat, kylling, kartoffelmos, masser af pizza og desserter. Vi var afsted sammen med Debbie og Brad, og vi havde en rigtig hyggelig aften i godt selskab.

Her er vi alle fem rigtig mætte, bortset fra Christine, som lige skulle have en is også.

Christine bager.

I går, lørdag, startede vi dagen med at køre til Burlington med Janni og Brians bil. De var kommet med flyveren fra Dk fredag aften, og skulle være i Burlington kl 12 med den leje bil de havde, og kunne ikke nå at hente deres egen først. Vi mødtes med dem ved udlejningsfirmaet, og bagefter spiste vi frokost sammen på Applesbee's. Derefter kørte vi tre i Walmart, for at hente plastik kasser til Christines legetøj, og Christine fik også lidt nyt tøj. Da vi kom hjem skulle Ann-Louise og Christine bage muffins, så vi havde lidt lækkert til om aftenen. Christine var mest med til at bage, for at få lov til at slikke chokolade-dejen af skålen og redskaber.
Efter bagningen fik vi alle tre ryddet godt op i Christines i legesager, og sorteret dem godt. Det var tiltrængt. Så nu har vi en hel pæn stue igen, og Christine har et ryddet værelse. Dejligt.
Efter at vi havde spist Ann-Louise's eksperiment til aften, (tortilla-black bean casserole, og det smagte faktisk rigtig godt) fik vi besøg af Debbie og Brad til kaffe. En rigtig god og hyggelig dag.
Her er lidt billeder fra bagningen.

Christine slikker dejskraber....

Og slikker dejskraber.. Uuuuhhmm..
Sådan ser man ud når man er færdig med at "bage". Chokolade op til ørerne.

onsdag den 6. januar 2010

Hjemmedag med Christine.

I dag, onsdag den 6. januar, har Christine været hjemme fra børnehave, da hun til morgen kastede lidt op. Hun var frisk igen bagefter, men for en sikkerheds skyld blev vi hjemme. Christine har leget og spillet på hendes nintendo. Her er et par billeder af vores spillegale pige.

Christine spiller nintendo.

Christine spiller mere nintendo.

Her spilles der på leapster spillemaskine. Spillene hertil er mere lærerige, og så er de på engelsk. Så rigtig god træning for hende.

Lige nu glæder vi os rigtig meget til den 26. februar. Der kommer Elsebeth og Mikkel nemlig på besøg i 2 uger. Det bliver godt at se dem igen. Vi glæder os også til der bliver april, der kommer vi nemlig hjem på ferie i 3 uger. Det bliver dejligt at se folk igen, efter ikke have set mange af dem i 11 måneder til den tid.

fredag den 1. januar 2010

Christine.

Her er et indlæg mest for dem der gerne vil se billeder af Christine. Har fundet lidt hverdagsbilleder og sat på.

Hygge med mor i sofaen.

Christine med krøller.

En rigtig smuk prinsesse.

Så tegner Christine.

Sikke træt man kan blive af at lege med alle de legesager.

Her sov Christine mens far var i Danmark.

Christine har fået kamera, men det er ikke nemt at finde ud af, hvordan det skal vende, når man tager billeder af sig selv.

Nuller med solbriller på.

Nytårsaften.

Nytårsaften 2009 blev en rigtig hyggelig og sjov aften. Vi skulle spise til aften hos os, og vi fik besøg af Nick, Tricia og deres to børn S på 4 år og M på 1 1/2 år. Til aften havde vi lavet tunmousse til forret, skinke og flødekartofler til hoved ret, og her medbragte Tricia salat og hjemmebagt brød. Til dessert havde Ann-Louise lavet æbletærte. Maden smagte rigtig godt, og faldt i god jord hos gæsterne. Børnene legede mens vi ryddede op efter maden, og sad og snakkede. Da det for M var senge tid flyttede vi selskabet hen til Tricia og Nick, hvor vi hyggede med bordtennis og spil, og da kl blev 12, skålede vi nytåret ind i champagne. Christine og S legede godt sammen, og de holdt begge ud til efter midnat, hvor vi tog hjem. Vi havde en fantastisk aften i rigtig godt selskab. Det eneste Ann-Louise savnede lidt var fyrværkeri efter kl 12. Men alt fyværkeri er ulovligt i mange stater i USA. Men alligevel en super aften.

Vores fine nytårsbord uden pynt. Det var simpelthen ikke til at opdrive herovre. Desværre, da Ann-Louise jo er vant til at pynte hele huset op. Men det gik jo alligevel.

Desserten. Æbletærter.. Uuuuhhhmmm..

S og M leger med Christines dukker, som Christine og S havde hentet op fra kælderen, så M havde noget at lege med.

Christine med hendes dukkevogn.

Her er vi kommet over til Nick og Tricia. S havde fået en cykel til at spænde til fjernsynet, hvor man så kunne spille lærerige spil på. Christine prøvede den, men var alt for træt til rigtig at spille på den.

Christine og S leger med dino-tracks. S fik noget af det af os i fødselsdagsgave, og det har vist været et kæmpe hit.

Christine leger i køkkenet. Det er hun helt vild med at lege med, når vi er på besøg hos Tricia og Nick.

Hygge før vi gik i gang med bordtennis, og det var bare morsomt. Ann-Louise var elendig til det, men vi morede os gevaldigt. Tricia og Ann-Louise har planer om at øve her hele vinteren, og så står den på rematch.

Skål og godt nytår. Her sidder vi med champagne.

Her spiller vi et spil. Man har hver i sær nogle brikker i forskellige former i en farve. Så gælder det om at komme af med alle sine brikker først, plus at man, når man kigger fra toppen skal have flest af ens farver op af. Hvor utroligt det end lyder med sådan et spil, så vandt Ann-Louise.